tirsdag, oktober 28, 2008

Luft under vingerne for radikal Social 2015-plan

Fra DK NYT - nyheder for offentlige beslutningstagere
Af Morten Østergaard (R)


Sats-aftale giver luft under vinger for Radikal Social 2015-plan

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, har indgået aftale på det sociale område om udmøntning af den såkaldte satspulje for 2009. Aftalen giver luft under vingerne for Radikale Venstres Sociale 2015-plan.

Med årets satspulje-forlig tager vi de første skridt til realisering af Radikale Venstres Sociale 2015 Plan, som vi præsenterede på vores sommergruppemøde. Vi tager skridt til en forstærket tidlig indsats over for landets udsatte børn, styrket sammenhængen i kommunernes indsats for psykisk syge voksne, og taget en række initiativer for at forebygge hjemløshed blandt økonomisk betrængte lejere.

Læs artikel i DK NYT.

Fattige betaler sociale lapper

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Skrevet af fe

Partierne til højre for Enhedslisten er enige om næste års satspuljeforlig. Siden 1993 er der taget ni milliarder fra Danmarks fattigste til finansiering af puljen

Tandlægeklinikker til hjemløse og forebyggelse i problemramte boligområder.

Partierne til højre fra Enhedslisten blev i går enige om næste års satspuljeforlig, som bestemmer, hvordan en del af pensionisternes, de arbejdsløses og de studerendes penge skal bruges til at reparere på ulighed, fattigdom og sociale problemer i Danmark.

- Det er sikkert nogle udmærkede projekter. Men det er ikke rimeligt, at pensionisterne og de arbejdsløse, som i forvejen er hårdt trængte, skal betale for dem, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, til Arbejderen.

Læs artiklen i sin helhed i Dagbladet Arbejderen.

Læs 'Aftalen om satspuljen på det sociale område' her.

søndag, oktober 19, 2008

Årets Hjemløsepris støtter integration af torturofre fra Somalia

Fra U-landsnyt.dk, København

Hjemløseprisen 2008 blev på Hjemløsedagen, fredag den 17. oktober, givet til Mia Omø Lundsgaard Larsen fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København.

Hun får prisen for det arbejde, hun har gjort for at hjælpe traumatiserede somaliske flygtning til at blive integreret i det danske samfund.

Mia Omø Lundsgaard Larsen er sproglærer med speciale i dansk som fremmedsprog. Hun er drivkraften bag et af de mest vellykkede projekter, når det gælder om at integrere somaliske flygtninge i Danmark.

Læs hele artikel fra U-landsnyt.dk.

torsdag, oktober 16, 2008

H J E M L Ø S E D A G 2008

Sand Århus orienterer:

Fredag den 17. ds. afvikles årets 'Hjemløsedag' - traditionen tro på Rådhuspladsen i København.

Kom og vær' med - mød gamle venner og måske fjender - samt nogle politikere. SAND vil naturligvis være talstærkt tilstede, men derudover vil der være taler, musik, socialt samvær samt mad og drikke.

Som et højdepunkt på dagen uddeles 'Hjemløseprisen'. Prisen gives til en person eller til en institution, der i årets løb har markeret sig særligt i forhold til arbejdet med og blandt socialt udsatte i Danmark.
Arrangementet afvikles fra kl. 13:00 - 16:00. Til dem der ikke kan være tilstede - kan vi fra kl. 13:00 tilbyde et kig med via et webcam fra en høj bygning i nærheden.

Sand Århus

mandag, oktober 06, 2008

Manglende støtte til frivilligt socialt arbejde

Fra Kristeligt Dagblad, København

Hovedparten af landets kommuner bruger ikke nok penge på det frivillige sociale arbejde. De har anvendt færre penge end det statstilskud, de modtager

Af Nathalie Ostrynski
Handicappede, misbrugere, hjemløse, sindslidende og voldsramte. Der er mange grupper i Danmark, der er afhængige af det frivillige sociale arbejde. Men i landets kommuner er man stadig ikke helt dygtige nok til at udbetale penge til de frivillige foreninger og organisationer.

En ny opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne i 2007 udbetalte 127 millioner kroner i støtte til det frivillige sociale arbejde. Samtidig modtog de 133 millioner kroner i statstilskud til formålet. Dermed har kommunerne undladt at udbetale seks millioner kroner.

Læs artikel i sin helhed i Kristeligt Dagblad.