Illustration fra Berlingske Tidende
FINANSKRISE ELLER EJ. Danske småsparere handler aktier som aldrig før.
Måske er vores ven her til venstre ved at investere hele satspuljen. Vi følger op på sagen.
SAND Århus
søndag, november 30, 2008
27 millioner lever som slaver
Fra Kristeligt Dagblad, København
Selvom slavehandel har været forbudt i mange år, bliver millioner af mennesker fortsat købt og solgt som varer
Af Marie Louise Bruun Jørgensen
I dag har filmen Amazing Grace premiere i København. Filmen handler om den britiske parlamentariker William Wilberforce, der havde en stor del af æren for, at briterne for godt 200 år siden forbød slavehandelen.
Men selvom det i mange år har været forbudt at købe og sælge mennesker til slaveri, lever mere end 27 millioner mennesker, ifølge FN, stadig som slaver.
Læs artikel her.
Selvom slavehandel har været forbudt i mange år, bliver millioner af mennesker fortsat købt og solgt som varer
Af Marie Louise Bruun Jørgensen
I dag har filmen Amazing Grace premiere i København. Filmen handler om den britiske parlamentariker William Wilberforce, der havde en stor del af æren for, at briterne for godt 200 år siden forbød slavehandelen.
Men selvom det i mange år har været forbudt at købe og sælge mennesker til slaveri, lever mere end 27 millioner mennesker, ifølge FN, stadig som slaver.
Læs artikel her.
lørdag, november 22, 2008
Massivt behov for julehjælp i år
Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus
For samfundets svageste kan det være en kamp at skrabe penge sammen til en julegave eller til selve julemiddagen
Af Ritzau
Svagt stillede familier og enlige har derfor mulighed for at søge om en julehjælpspakke fra en af flere humanitære organisationer. Julehjælpspakken består oftest af en kurv med madvarer til julemiddagen, men julehjælpen kan også komme i form af kontanter eller et gavekort. Og i år har ekstraordinært mange familier søgt om en julehjælpspakke, skriver Kristeligt Dagblad.
Læs mere her.
For samfundets svageste kan det være en kamp at skrabe penge sammen til en julegave eller til selve julemiddagen
Af Ritzau
Svagt stillede familier og enlige har derfor mulighed for at søge om en julehjælpspakke fra en af flere humanitære organisationer. Julehjælpspakken består oftest af en kurv med madvarer til julemiddagen, men julehjælpen kan også komme i form af kontanter eller et gavekort. Og i år har ekstraordinært mange familier søgt om en julehjælpspakke, skriver Kristeligt Dagblad.
Læs mere her.
tirsdag, november 18, 2008
Send en SMS - med 100 kroner
Giv en hjemløs mad i en uge
Kirkens Korshær lancerer nu et såkaldt 'GO Card' - med et direkte budskab: 'Send en sms med teksten kk til 1231'.
Kirkens Korshær arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Landet over driver Kirkens Korshær varmestuer, herberger og telefonlinie, der forsøger at komme socialt nødstedte i møde med omsorg, varme og nærhed.
Kortet findes overalt i nattelivet, hos bageren, på baren og hvor folk mødes. Brug kortet - det varmer i en kold tid - også hos modtageren.
Anbefales af SAND Århus.
lørdag, november 15, 2008
Opgør med tabuet om den fattige dansker
Fra Kristeligt Dagblad, København
Findes der fattige danskere? En konference om behovet for en dansk fattigdomsgrænse puster i dag nyt liv i debatten om, hvem der fortjener hjælp og hvordan. Svaret afhænger både af politisk ideologi, dansk kultur, penge - og om, hvorvidt vi tør bryde et tabu
Af Lars Henriksen
Det var nemmere dengang, man ikke var i tvivl. Dengang før krigen, hvor ikke alle fik nok at spise eller havde tag over hovedet. Så var man fattig, og så skulle man have hjælp. Grænsen gik der, hvor hjælpen var livsnødvendig.
I dag dør ingen danskere af hverken sult eller kulde, men vi forventer os til gengæld mere af livet end blot at overleve. Og det har løbende rykket grænsen for fattigdom frem til i dag, hvor det mere end nogensinde er et åbent og ømtåleligt spørgsmål, hvorvidt der overhovedet findes fattige, og hvordan de i så fald skal gøres op og hjælpes.
Tag for eksempel en enlig mor på starthjælp, den laveste sociale ydelse. Hun modtager i dag 7400 kroner om måneden. Det skal række til husleje, mad, transport og forsørgelse af et barn. Resultatet kan aflæses i mediernes historier om børn, der ikke kan komme med til børnefødselsdage, fordi der ikke er penge til en gave. Og mødre med et samlet julegavebudget på 100 kroner. Deres muligheder for at deltage i samfundet er begrænsede, men er de fattige?
Læs artikel i Kristeligt Dagblad her.
Findes der fattige danskere? En konference om behovet for en dansk fattigdomsgrænse puster i dag nyt liv i debatten om, hvem der fortjener hjælp og hvordan. Svaret afhænger både af politisk ideologi, dansk kultur, penge - og om, hvorvidt vi tør bryde et tabu
Af Lars Henriksen
Det var nemmere dengang, man ikke var i tvivl. Dengang før krigen, hvor ikke alle fik nok at spise eller havde tag over hovedet. Så var man fattig, og så skulle man have hjælp. Grænsen gik der, hvor hjælpen var livsnødvendig.
I dag dør ingen danskere af hverken sult eller kulde, men vi forventer os til gengæld mere af livet end blot at overleve. Og det har løbende rykket grænsen for fattigdom frem til i dag, hvor det mere end nogensinde er et åbent og ømtåleligt spørgsmål, hvorvidt der overhovedet findes fattige, og hvordan de i så fald skal gøres op og hjælpes.
Tag for eksempel en enlig mor på starthjælp, den laveste sociale ydelse. Hun modtager i dag 7400 kroner om måneden. Det skal række til husleje, mad, transport og forsørgelse af et barn. Resultatet kan aflæses i mediernes historier om børn, der ikke kan komme med til børnefødselsdage, fordi der ikke er penge til en gave. Og mødre med et samlet julegavebudget på 100 kroner. Deres muligheder for at deltage i samfundet er begrænsede, men er de fattige?
Læs artikel i Kristeligt Dagblad her.
fredag, november 14, 2008
Hjemløse laver fotoudstilling
Fra TV2 Østjylland, Århus
I Rådhushallen i Århus vises pt. en fotoudstilling om de hjemløses til tider barske liv. Se Sand Århus' formand Erik Hansen på tur i udstillingen sammen med rådmand (Sundhed & Omsorg) Dorte Laustsen.
Se eller gense indslaget her.
I Rådhushallen i Århus vises pt. en fotoudstilling om de hjemløses til tider barske liv. Se Sand Århus' formand Erik Hansen på tur i udstillingen sammen med rådmand (Sundhed & Omsorg) Dorte Laustsen.
Se eller gense indslaget her.
Kommuner sætter tal på fattige
Fra TV2-Nyhederne, København
Skrevet af cabu
Regeringen afviser at sætte en fattigdomsgrænse. Men nu kender København og Odense som de første deres fattige.
Hvornår er man fattig. Er det, når der ikke er frisk frugt derhjemme, eller når tandlægebesøget aflyses gang på gang. Mens regeringen afviser at sætte en fattigdomsgrænse, har København og Odense kommuner som de første undersøgt antallet af fattige.
I København viste en undersøgelse tidligere på året, at det drejer sig om 66.000 borgere eller hver sjette indbygger.
Læs artikel her.
Skrevet af cabu
Regeringen afviser at sætte en fattigdomsgrænse. Men nu kender København og Odense som de første deres fattige.
Hvornår er man fattig. Er det, når der ikke er frisk frugt derhjemme, eller når tandlægebesøget aflyses gang på gang. Mens regeringen afviser at sætte en fattigdomsgrænse, har København og Odense kommuner som de første undersøgt antallet af fattige.
I København viste en undersøgelse tidligere på året, at det drejer sig om 66.000 borgere eller hver sjette indbygger.
Læs artikel her.
torsdag, november 13, 2008
"Vi vil ikke konkurrere på usselhed"
Fra Århus Stiftstidende, Århus
Kraftig kritik af kommunens snævre ordning med lægeordineret heroin. Narkomaner vil ikke stille op til en bedømmelse af, hvem der er mest ussel
Af Ole Jessen
»Fri heroin skal være et tilbud til alle byens narkomaner.« Sådan siger århusianske narkomaner, der er stærkt kritiske over for en ny ordning med lægeordineret heroin til kun 20 af byens svageste misbrugere. Narkomanerne ønsker frit valg i stedet for en bedømmelse af, hvilke narkomaner, der er mest usle.
Stiften har snakket med flere narkomaner, som får deres daglige metadon udleveret på klinikken i Valdemarsgade.
Læs hele artikel.
Læs også 'Social indsats følger med'.
Kraftig kritik af kommunens snævre ordning med lægeordineret heroin. Narkomaner vil ikke stille op til en bedømmelse af, hvem der er mest ussel
Af Ole Jessen
»Fri heroin skal være et tilbud til alle byens narkomaner.« Sådan siger århusianske narkomaner, der er stærkt kritiske over for en ny ordning med lægeordineret heroin til kun 20 af byens svageste misbrugere. Narkomanerne ønsker frit valg i stedet for en bedømmelse af, hvilke narkomaner, der er mest usle.
Stiften har snakket med flere narkomaner, som får deres daglige metadon udleveret på klinikken i Valdemarsgade.
Læs hele artikel.
Læs også 'Social indsats følger med'.
torsdag, november 06, 2008
Fokus på socialt udsatte har virket
Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus
I efteråret 2005 kulminerede Rosenhøjs sociale problemer i omfattende uroligheder og hærværk. Nu, tre år efter, foreligger de første resultater fra et socialt projekt, der blev undfanget på omtrent samme tidspunkt
Af Marie-Louise Andersen
En fireværelses lejlighed i Rosenhøj i Viby danner rammen om en række sociale projekter, der blev fostret i håb om at tage kvarterets begyndende sociale problemer i opløbet. Problemerne kulminerede i omfattende uroligheder og hærværk i efteråret 2005, men omtrent samtidig slog lejligheden dørene op og åbnede officielt Partnerskabsprojektet, der i daglig tale kaldes lejlighedsprojektet.
Et samarbejde mellem Århus Kommune, Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsbolig-forening samt skoler og klubber i området. De første resultater fra projektet foreligger nu, og det viser sig, at projektet har formået at tage hånd om mange af de sociale problemer i området, så politiet i dag betegner det som et relativt roligt kvarter - især i forhold til tilstanden i 2005.
Færre anbringelser
Projektet adskiller sig fra andre projekter ved, at det private og offentlige er gået sammen om et samarbejde, der laver forebyggende og koordinerende foranstaltninger som alternativer til de eksisterende sociale indsatser. De opsøgende medarbejdere og rollemodeller er fysisk placeret i lejligheder i lokalområdet, og her kan de udsatte børn, unge og voksne beboere i Søndervang søge støtte.
Den tilgang har haft en effekt på flere områder. Helt konkret kan Jan Borum, socialcenterchef for Socialcenter Syd, fortælle, at antallet af anbringelser af børn i området er faldet med 33 pct. på de tre år, projektet har kørt.
På fem år er antallet af anbragte børn mellem 10 og 14 år faldet markant med 67 pct. Det skal ses i lyset af, at antallet af børn og unge er vokset markant i området. Jan Borum tilskriver succesen den måde, projektet er lagt an på.
"Vi har ikke haft en politik om at nedbringe antallet af anbringelser. Men vi har opnået resultatet ved at vurdere, hvilken indsats der skal være omkring det enkelte barn, for at det kan blive i området. Det har aldrig været sådan, at vi ikke har anbragt dem, som skulle anbringes. Men vi har fokuseret på, at så længe vi kan holde dem i hjemmet ved hjælp af specifikke sociale indsatser, så har vi gjort det," forklarer Jan Borum.
Fakta: Lejlighedsprojekt
Resultater de første tre år:
* Antal anbringelser er faldet 33 pct. (fra 21 til 14)
* Antal dagforanstaltninger er faldet 21 pct. (fra 116 til 92)
* Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 pct. (fra 27 til 22)
* Aflastningspladserne er halveret (fra 8 til 4)
* Familiebehandlingen er faldet 73 pct. (fra 55 til 15)
I efteråret 2005 kulminerede Rosenhøjs sociale problemer i omfattende uroligheder og hærværk. Nu, tre år efter, foreligger de første resultater fra et socialt projekt, der blev undfanget på omtrent samme tidspunkt
Af Marie-Louise Andersen
En fireværelses lejlighed i Rosenhøj i Viby danner rammen om en række sociale projekter, der blev fostret i håb om at tage kvarterets begyndende sociale problemer i opløbet. Problemerne kulminerede i omfattende uroligheder og hærværk i efteråret 2005, men omtrent samtidig slog lejligheden dørene op og åbnede officielt Partnerskabsprojektet, der i daglig tale kaldes lejlighedsprojektet.
Et samarbejde mellem Århus Kommune, Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsbolig-forening samt skoler og klubber i området. De første resultater fra projektet foreligger nu, og det viser sig, at projektet har formået at tage hånd om mange af de sociale problemer i området, så politiet i dag betegner det som et relativt roligt kvarter - især i forhold til tilstanden i 2005.
Færre anbringelser
Projektet adskiller sig fra andre projekter ved, at det private og offentlige er gået sammen om et samarbejde, der laver forebyggende og koordinerende foranstaltninger som alternativer til de eksisterende sociale indsatser. De opsøgende medarbejdere og rollemodeller er fysisk placeret i lejligheder i lokalområdet, og her kan de udsatte børn, unge og voksne beboere i Søndervang søge støtte.
Den tilgang har haft en effekt på flere områder. Helt konkret kan Jan Borum, socialcenterchef for Socialcenter Syd, fortælle, at antallet af anbringelser af børn i området er faldet med 33 pct. på de tre år, projektet har kørt.
På fem år er antallet af anbragte børn mellem 10 og 14 år faldet markant med 67 pct. Det skal ses i lyset af, at antallet af børn og unge er vokset markant i området. Jan Borum tilskriver succesen den måde, projektet er lagt an på.
"Vi har ikke haft en politik om at nedbringe antallet af anbringelser. Men vi har opnået resultatet ved at vurdere, hvilken indsats der skal være omkring det enkelte barn, for at det kan blive i området. Det har aldrig været sådan, at vi ikke har anbragt dem, som skulle anbringes. Men vi har fokuseret på, at så længe vi kan holde dem i hjemmet ved hjælp af specifikke sociale indsatser, så har vi gjort det," forklarer Jan Borum.
Fakta: Lejlighedsprojekt
Resultater de første tre år:
* Antal anbringelser er faldet 33 pct. (fra 21 til 14)
* Antal dagforanstaltninger er faldet 21 pct. (fra 116 til 92)
* Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 pct. (fra 27 til 22)
* Aflastningspladserne er halveret (fra 8 til 4)
* Familiebehandlingen er faldet 73 pct. (fra 55 til 15)
Flere nydanskere har massive misbrugsproblemer
Fra Kristeligt Dagblad, Købehanvn
Unge mænd med udenlandsk baggrund dominerer landets hårdeste misbrugsmiljø. Antallet stiger, og deres psykoser tager til. Men både forældre, politi og sociale myndigheder svigter
Af Ole Hall
Et stigende antal nydanskere ender som narkomaner på gaden og får ikke tilstrækkelig hjælp til at komme videre. I løbet af de seneste 10 år er gruppen vokset markant og udgør i dag mere end halvdelen af den hårdeste kerne af misbrugere på Vesterbro i København, der regnes for at være Danmarks mest barske misbrugsmiljø. Det beretter både sociale myndigheder og nærpoliti om.
Nydanskernes dominans i misbrugsmiljøet på Vesterbro ser ud til at forsætte, da tilgangen er større blandt dem end blandt personer med dansk baggrund. Det fremgår af en ikke offentliggjort rapport, som Velfærdsministeriet for nylig har modtaget.
Læs here artikel i Kristeligt Dagblad.
Unge mænd med udenlandsk baggrund dominerer landets hårdeste misbrugsmiljø. Antallet stiger, og deres psykoser tager til. Men både forældre, politi og sociale myndigheder svigter
Af Ole Hall
Et stigende antal nydanskere ender som narkomaner på gaden og får ikke tilstrækkelig hjælp til at komme videre. I løbet af de seneste 10 år er gruppen vokset markant og udgør i dag mere end halvdelen af den hårdeste kerne af misbrugere på Vesterbro i København, der regnes for at være Danmarks mest barske misbrugsmiljø. Det beretter både sociale myndigheder og nærpoliti om.
Nydanskernes dominans i misbrugsmiljøet på Vesterbro ser ud til at forsætte, da tilgangen er større blandt dem end blandt personer med dansk baggrund. Det fremgår af en ikke offentliggjort rapport, som Velfærdsministeriet for nylig har modtaget.
Læs here artikel i Kristeligt Dagblad.
søndag, november 02, 2008
Udsatteråd i Århus
Sand Århus informerer
Af Hans Kristoffersen
Der har været talt meget frem og tilbage i regionerne om etablering af lokale råd for socialt udsatte.
Sand Århus tilslutter sig ideen og vil gerne være fødselshjælper i vores region.
Vi er derfor gået i luften med en mini-webside, en opslagstavle om man vil - hvor interesserede, organisationer, grupper og/eller enkeltpersoner kan offentliggøre deres synspunkter.
Det er ganske enkelt - send dit/jeres indlæg på en mail til udsatte@sand-aarhus.dk - så sørger vi for at det kommer på.
Siden vil også komme til at fungere som mødekalender, huse mødereferater og andet relevant i forbindelse med etableringen af Rådet for Socialt Udsatte i Århus.
Siden findes på adressen: http://udsatteraadet.blogspot.com/
Klø på - kom frem med de gode ideer, relevante synspunkter og klare indfald.
De bedste hilsner
Erik Hansen, formand for Sand Århus
Hans Kristoffersen, web ansvarlig for Sand Århus
Af Hans Kristoffersen
Der har været talt meget frem og tilbage i regionerne om etablering af lokale råd for socialt udsatte.
Sand Århus tilslutter sig ideen og vil gerne være fødselshjælper i vores region.
Vi er derfor gået i luften med en mini-webside, en opslagstavle om man vil - hvor interesserede, organisationer, grupper og/eller enkeltpersoner kan offentliggøre deres synspunkter.
Det er ganske enkelt - send dit/jeres indlæg på en mail til udsatte@sand-aarhus.dk - så sørger vi for at det kommer på.
Siden vil også komme til at fungere som mødekalender, huse mødereferater og andet relevant i forbindelse med etableringen af Rådet for Socialt Udsatte i Århus.
Siden findes på adressen: http://udsatteraadet.blogspot.com/
Klø på - kom frem med de gode ideer, relevante synspunkter og klare indfald.
De bedste hilsner
Erik Hansen, formand for Sand Århus
Hans Kristoffersen, web ansvarlig for Sand Århus
Abonner på:
Opslag (Atom)