onsdag, oktober 31, 2007

Fattigdom i Danmark

Læserbrev i Århus Stiftstidende
Af Helena Herminia Henvig, SFU-Holstebro, Asagården 42 2.t.v., Holstebro

Danmark har aldrig været rigere end det er i dag. Forbruget stiger, og de fleste kan føle en forskel i deres hverdag, hvor de har råd til at forkæle sig selv.

Men selvom de fleste danskere kan tage del i denne forbrugsglæde er uligheden i Danmark stigende.

Skellet mellem rig og fattig er blevet meget større gennem de sidste ti år, end det længe har været. Når velstanden stiger på den måde som den er steget her i landet, vil det altid være den med lavest indkomst det går ud over. Midt i forbrugsfesten bliver den fattige glemt.

Det er forkasteligt, at hele fem procent af den danske befolkning lever i fattigdom. Og det er ikke kun manden på bænken. Med i de fem procent hører bl.a. kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere, selvstændige, flygtning/indvandrere og den hjemløse.

Jeg synes, det er uhyggeligt at tænke på, at mens Fogh kan godte sig på Marienlyst, sidder der et sted en enlig mor, som skal vende hver 25 øre for at være sikker på at få hverdagen til at hænge sammen.

mandag, oktober 29, 2007

Karen J.: Plan skal stoppe udsættelser

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, København
Fra Ritzau

Socialministeren har en plan, der skal sætte en stopper for, at familier sættes ud af fogeden. Den slags hører forrige århundrede til, mener Karen Jespersen.

Venstres socialminister, Karen Jespersen, har en plan: Familier skal ikke længere sættes på gaden, fordi de er bagud med huslejen.

- Det er simpelt hen uacceptabelt i et moderne samfund, og det skal ikke forekomme. Det skal være en målsætning, vi forpligter os på, siger hun.

Læs mere:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1146444.ece

lørdag, oktober 27, 2007

Fryns til hjemløse

Læserbrev fra Århus Stiftstidende
Indsendt af: Bent Lauth, Malmøgade 9, Århus

UDSATTE: Frynsegoder til alle - men ikke til alkoholikere, hjemløse og andre socialt udsatte.

Jeg er selv alkoholiker, og bor i en af kirkens korshærs boliger, det er jeg glad for. Men hvad med alle de mennesker der bor på gaden, eller på et af landets forsorgshjem. Ingen goder til os.

Hvad med at lukke alle væresteder - forsorgshjem og lignende steder, så kunne de offentlige ansatte få endnu flere frynsegoder.

Nej lad os hjemløse- alkoholikere og andre ligesindede stå sammen.

tirsdag, oktober 23, 2007

Uligheden stiger i Danmark

Fra Landsorganisationen i Danmark

Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel stiger antallet af fattige. Derfor har LO udarbejdet en ”Hvidbog om Ulighed”, der for første gang giver et overblik over den samlede ulighed i Danmark.

Beskæftigelsen har aldrig været højere og arbejdsløsheden er den laveste siden begyndelsen af 1970´erne. Alligevel stiger antallet af fattige - og der er flere og flere, der hænger fast i længerevarende fattigdom.

Samtidig bliver lønforskellene mellem direktørerne og de ansatte større og forskelle i livschancer vokser, når man sammenligner børn af dårligt stillede forældre med børn af de mere velstillede.

Læs mere og download "Hvidbog om Ulighed" her:
http://www.lo.dk/AKTUELT/LOnyheder/20071022ulighedenstiger.aspx

lørdag, oktober 20, 2007

Et alternativt hjem for hjemløse

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten
Af Gitte Korsgaard

Designer Jørn Bagger har designet et mobilt ”mini-hjem”, som forhåbentlig skal fungere som alternativ bolig for mange hjemløse. Kenneth og Tommy Carlsen bor på gaden, og de har testet det nye hjem.

Selv om oktoberblæsten rusker kraftigt i træerne, og temperaturen ikke når over 10 grader, er der mange hjemløse på Kultorvet i København.

Kenneth og Tommy Carlsen - far og søn - er begge hjemløse. De har levet på gaden i henholdsvis 12 år og to måneder. I tre uger har de testet designer Jørn Baggers nye mobile ”mini-hjem”, og de er begejstrede.

Læs mere:
http://jp.dk/arkiv/?id=1136049

onsdag, oktober 17, 2007

Konference: Fra Misbruger til Medarbejder

Fra HOPE DK

Kofoeds Skole: Hvordan gør vi (eks-)misbrugeres vej til arbejdsmarkedet kortere? Kan alle komme i arbejde? Hvilke udfordringer skal politikere og fagfolk være opmærksomme på?.

Flere problemer end ledighed
I de seneste år har der fra politisk hold været et stærkt øget fokus på at få alle ledige i job. Heldigvis har de fleste danskere i dag arbejde. De, der i dag er arbejdsledige, tilhører ofte gruppen ”socialt udsatte”. Mange har det svært i livet, og en del af dem har eller har haft et misbrug af alkohol eller stoffer.

Læs mere:
http://www.hope.dk/nyheder/presse/alle/kofods_skole_101207/

Regeringens politik sender udsatte på gaden

Fra Dansk Socialrådgiverforening

Hele 73 procent. Så meget er udsættelserne steget med i perioden 2002 til 2006. Det viser en foreløbig statusopgørelse fra SFI. Tallet dækker udelukkende registrering af reelle udsættelser, hvor fogeden er dukket op.

Den viser derimod ikke alle de lejere, der har fået varsling om udsættelse, men når at flytte, inden fogeden banker på døren. Ingen kender dette tal, men de fleste gætter på, at det er meget højt. Kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og enlige mødre er blandt dem, der oftest bliver ramt af udsættelser. Og undersøgelsen viser, at de kontanthjælpsmodtagere, der bliver sat ud af deres lejlighed, har en lavere indkomst end de kontanthjælpsmodtagere, der ikke blivet sat ud.

Læs mere:
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=8048

mandag, oktober 15, 2007

Hver femte hjemløs sat ud af hjem

Fra TV2 Nyhederne
Skrevet af degn/nabr

En ny rapport fra Socialforskningsin­stituttet afslører, at 17 procent af de hjemløse danskere er endt på gader og herberg, fordi de blev sat ud af deres lejlighed.

Det svarer til knap hver femte hjemløs.

De nye oplysninger kommer lige i køl­vandet på en ny statistik, der dokumen­terer, at flere og flere lejere bliver sat på gaden. I 2002 mistede lejere i 1499 husstande deres hjem. Sidste år satte fogeden lejerne i 2589 husstande på gaden.

Ifølge forskeren bag rapporten kan den sociale nedtur gå hurtigt.

Læs mere:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8985331.html?ikon

Ole Rudolf er her ikke mere

Dødsfald
Af Erik Hansen, Formand SAND Århus

Vores gode kammerat og kære ven, Ole Rudolf Lauridsen er gået bort efter længere tids sygdom.

Intet var ham uvæsentligt - hvis han kunne gøre en forskel. Ole har passet sine tillidsposter i Hjemløseorganisationen SAND - både som landsformand og som lokalt engageret med den omhu og den trofasthed, der var hans kendetegn - og som nu bliver hans eftermæle:

Ærlig i tanke og gerning

Æret være dit minde gamle dreng

Flere fattige lejere end hidtil antaget

Fra TV2-Nyhederne
Skrevet af Olst

Antallet af lejere, der mister deres hjem, er endnu større end hidtil antaget. Myndighederne får nemlig ikke registreret de mange lejere, der flytter i dagene før fogeden banker på døren, afslører TV 2s Dags Dato.

Ingen ved derfor reelt, hvor mange lejere, der sættes på gaden i Danmark.

"Skandale" siger Dansk Socialrådgiverforening.

35-årige Tina Nielsen mistede sit hjem den 7. juli i år. Hun havde flere gange ikke betalt sin husleje til tiden og derfor fastslog Københavns Byret, at hun skulle forlade sit hjem gennem 13 år.

For at undgå at stå ansigt til ansigt med fogeden valgte hun at flytte tre dage før, han bankede på hendes dør.

Læs mere:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-8964020.html

Læs også relateret indlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten:
http://jp.dk/indland/article1129530.ece

søndag, oktober 14, 2007

Kikset opdækning

Debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten
Af Peter Møller Nielsen, Vibehøjen 6, Tjæreborg

23 UD AF cirka 500 hjemløse fodboldspillere fra 48 nationer glemte at vende tilbage til deres hjemlande efter VM i gadefodbold for hjemløse i København i august i år. Det vil sige, at de efter alt at dømme har valgt at blive i Danmark, som dermed har fået en kraftig og ufrivillig tilgang af hjemløse.

Det kan altså godt undre, eftersom både Udlændingeservice, Socialministeriet og politiet stod klar til at sikre, at de hjemløse vendte hjem efter VM i København. Der har næppe (for nu at bruge et udtryk fra fodboldverdenen) været tale om egentlig mandsopdækning af de hjemløse fodboldspillere, siden det lykkedes 23 at snyde de involverede myndigheder.

Læs mere:
http://jp.dk/arkiv/?id=1126304

lørdag, oktober 13, 2007

Socialministeren lover hjælp før man sættes på gaden

Fra DR Nyhederne

Et øget antal familier, som sættes på gaden på grund af dårlig økonomi, får Socialminister Karen Jespersen til at love hjælp til de udsatte.

- 'De skal have løst nogle af de sociale problemer, som gør, at de er havnet i denne her situation', siger hun om de familier, sættes på gaden.

Hun foreslår gældssanering, hjælp til at styre husholdningsøkonomien og hjælp til at finde en billigere bolig.

Læs mere:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/10/13/143722.htm?wbc_purpose=update%2b-%2b81k

S: Regeringen må tage ansvar for husleje-restancer

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, København
Fra Ritzau

Regeringens socialpolitik bærer ansvaret for, at flere lejere sættes på gaden, siger Socialdemokratiets socialordfører, Mette Frederiksen.

Forringelser i kontanthjælpen og starthjælpen til indvandrere og flygtninge bærer en stor del af ansvaret for, at flere må opgive at betale deres husleje. Socialordfører i Socialdemokratiet Mette Frederiksen opfordrer socialminister Karen Jespersen (V) til at erkende, at de økonomiske vilkår for landets fattigste er blevet dårligere.

Læs mere:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1128046.ece

Karen Jespersen i samråd om udsatte

Fra Kristeligt Dagblad, København
Fra Ritzau

Stadig flere danskere opgiver at betale husleje og sættes derfor ud af deres bolig. Det er en klar konsekvens af regeringens politik, mener Socialdemokraterne.

Regeringens politik skaber større ulighed i det danske samfund, og det er grunden til, at flere og flere danskere bliver sat på gaden, mener socialdemokraterne. Sidste år blev 2589 husstande sat på gaden, fordi de ikke kunne betale husleje, og det er 105 flere end i 2005.

Knap halvdelen af dem, der bliver sat ud er børnefamilier. Og enlige mødre udgjorde sidste år 17 procent af de udsatte mod 14,7 procent i 2002.

Læs mere.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264260:Danmark--Karen-Jespersen-i-samraad-om-udsatte

Lejere der bliver sat ud af deres bolig

Fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Af Gunvor Christensen & Torben Heien Nielsen

Antallet af lejere, der bliver sat ud af deres bolig, er steget i perioden 2002-06. I 2006 blev 2600 husstande, svarende til 0,1 pct. af samtlige husstande i Danmark, sat ud af deres bolig.

Stigningen er især sket i de fem største byer: København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg.

Læs mere og download arbejdspapir:
http://www.sfi.dk/sw53064.asp

mandag, oktober 08, 2007

ÅRHUS: Rige og fattige under lup

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus
Af Nikolaj Worm

Århus Kommune og Den Sociale Højskole i Aarhus er gået sammen om at undersøge forskellene mellem rige og fattige i Århus.

Formålet med undersøgelsen er at få et dybere kendskab til de mekanismer, der forårsager fattigdom og fattigdommens konsekvenser, samt at finde mulige måder til at modvirke fattigdom og social polarisering.

Socialrådmand Gert Bjerregaard V) er glad for, at der kommer en undersøgelse af de sociale skel.

Læs mere:
http://jp.dk/indland/aar/article1116829.ece

fredag, oktober 05, 2007

SFs boligpolitik

Fra Socialistisk Folkepartis hjemmeside

Bolig skal være en menneskeret

SF vil arbejde på, at alle borgere får retskrav på gode og sunde boliger, og at alle reelt har adgang til dem. Det er uacceptabelt, at vi i dagligdagen ser flere og flere hjemløse i de større byer, og at almindelige mennesker har så svært ved at finde en passende bolig, de kan betale.

Læs mere:
http://www.sf.dk/index.php?menu=2396

tirsdag, oktober 02, 2007

FOGH glemte de hjemløse

Fra Sand Århus
Af Hans Kristoffersen, webeditor

Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget i dag - var en lovprisning og et skønmaleri af VK(O) regeringens arbejde og indsats.

Det går nærmest ufatteligt godt i Danmark og kursen er sat direkte mod uanede højder for velfærd, tryghed og sand lykke - ifølge statsministeren.

Måske var det fordi, at der var fyldt godt op på kongerækken i tilhørerlogen - hvorfra Hendes Kongelige Høj- og yndighed, Kronprinsesse Mary strålede som en nyslået tyver, at statsministeren ikke turde afsløre:


- at der er en stigende marginalisering i det danske samfund
- at der er en voksende ulighed mellem rig og fattig - og flere reelt fattige
- at flere psykisk syge bliver sat på gaden
- at mange flere unge hjemløse opholder sig på forsorgshjem i for lang tid
- og, at en stor del af de unge hjemløse er af en anden etnisk herkomst end dansk

Han tog faktisk slet ikke orden ’Hjemløs’ i sin mund den 2. oktober 2007.

Det er noget rystende - et i land ’Der faktisk har råd til at købe resten af verden’ - som økonomiminister Thor Petersen(V) ynder at provokere med hver gang et TV-kamera peger på ham.

Hvis nogen har lyst til at læse hele åbningstalen - så findes den her:

http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&h=2&t=14&d=2898&s=1