lørdag, februar 28, 2009

Brugernes BaZar 2009


Pressemeddelelse fra Rådet for Socialt Udsatte, København
Sand Århus orienterer
Rådet for Socialt Udsatte afholder nu for 6. år i træk Brugernes BaZar i samarbejde med brugerforeningerne SVID, SAND, LAP og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere.
Sæt derfor X i kalenderen lørdag den 13. Juni 2009, hvor vi endnu engang blænder op for en spændende, inspirerende og underholdende dag (kl. 10.30-18) i Kongens Have i Odense (lige ved siden af banegården).

De kommunale budgetter for 2009: Mere til de socialt udsatte

Pressemeddelelse fra Rådet for Socialt Udsatte, København
Sand Århus orienterer

Efter flere års nul-vækst i de kommunale budgetter, ser det nu ud til, at der sker en mindre stigning i indsatsen over for de socialt udsatte fra 2008 til 2009.

Rådet for Socialt Udsatte har bedt Oxford Research om at foretage en budgetanalyse af 24 udvalgte kommuners budgetter for 2009. Det samlede resultat viser, at indsatsen for de socialt udsatte opprioriteres.

Analysen omfatter de hoved- og underkonti, som indeholder sociale tilbud målrettet gruppen af stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, voldsramte og sindslidende.

Læs pressemeddelelse.

Download og læs rapport fra Oxford Research.

onsdag, februar 25, 2009

Dårligt liv - dårligt helbred

Fra Rådet for Socialt Udsatte, København

Rådet for Socialt Udsatte offentliggør, i dag, rapporten: Dårligt liv - Dårligt helbred. Undersøgelsen uddyber og nuancere resultaterne i SUSY UDSAT undersøgelsen fra april 2008:

De socialt udsatte har et dårligt helbred og et elendigt liv med isolation og selvmordstanker. Dette dokumenteres ved hjælp af 25 dybdegående interview med socialt udsatte.

Undersøgelsen konkluderer bl.a., at der er behov for forbedring i forhold til de socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. Mange udsatte nærer en grundlæggende mistillid til sundhedsvæsnet på grund af tidligere, dårlige erfaringer, hvilket betyder, at de slet ikke, eller kun meget sjældent, tager kontakt til systemet.

Download og læs rapporten her.

Hjemløse slås også med arbejdsløshed og misbrugsproblemer

Fra Jydske Vestkysten, Esbjerg
Af Esben Dige

Knap 100 af Esbjerg Kommunes 115.000 indbyggere er hjemløse og knap to ud af tre har ikke kun hjemløshed som et problem. De slås også med arbejdsløshed og misbrugsproblemer.

'Der er en forholdsvis stor gruppe, hvor det ikke er nok bare at skaffe en bolig, men hvor vi nok skal arbejde på tværs af forvaltningerne, og det sætter vi blandt andet fokus på i vores oplæg til en hjemløsestrategi', forklarer Finn Lambek (S), der er formand for Borger & Sundhedsudvalget.

Udvalget har godkendt et oplæg til en hjemløsestrategi, som nu skal godkendes i Velfærdsministeriet, og til august skulle hjemløsestrategien udmønte sig i konkrete tiltag.

Læger giver socialt udsatte nedladende behandling

Fra Dagbladet Politikken, København

Når sjælen og kroppen gør ondt, får de svageste den ringeste behandling, viser en ny undersøgelse

Af Flemming Christiansen og Steffen Ejstrup
Fattige, psykisk syge, hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte bliver ofte mødt med en nedladende tone, når de går til lægen, kommer på skadestuen eller er indlagt på hospitalet.

Nogle gange får de en direkte nedværdigende behandling.

Rådet for Socialt Udsatte offentliggør i dag en ny undersøgelse, der bygger på interview med socialt udsatte fra herberger og væresteder i hele landet. De udsatte føler ikke, at deres problemer bliver taget alvorligt.

Læs artikel.

torsdag, februar 19, 2009

337 århusianere lever som hjemløse

Fra Århus Stiftstidende, Århus

Antallet af borgere uden egen bopæl skal meget længere ned. Det skal en ny hjemløseplan, finansieret af satspuljemidler, sørge for.


Af Henrik Havbæk Madsen og Søren Willumsen
De lever på gaden. De har lånt et værelse hos vennerne. De aner ikke, hvor de skal sove, når den århusianske dag bliver til nat.

De kaldes hjemløse, og dem er der 337 af i Århus Kommune. Eller var for et år siden, da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd talte hjemløse i hele Danmark.

De mennesker skal have eget tag over hovedet, mener Århus Byråd, der i aftes behandlede et udkast til en hjemløseplan.


onsdag, februar 18, 2009

SF til Fogh: Fyr Karen Jespersen

Fra TV2 - Nyhederne, København
Af Ritzau

SF opfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til enten at fyre velfærdsminister Karen Jespersen (V) eller få hende til at koncentrere sig om de socialt udsatte og ikke muslimerne.

Karen Jespersen stiller sig meget undrende over for opfordringen. Der efter hendes opfattelse er en klar sammenhæng mellem en kamp for danske værdier og socialpolitik.

Det er SF's socialordfører, Özlem Cekic, der har henvendt sig til Anders Fogh Rasmussen.

Læs mere.

Alle kan falde til bunds

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Pia Richter

Hvert eneste menneske, der bliver ramt af hjemløshed, kan fortælle en historie med mørke kapitler. Alan Klit fortæller Pia Richter noget af sin.

En kold mor, der aldrig tog ham i sine arme. Lidt for meget krudt i røven. Og en ubændig frihedstrang, som måske skyldes vildt blod fra Sven Gønge. Hvert eneste menneske, der bliver ramt af hjemløshed, kan fortælle en historie med mørke kapitler.

Alan Klit fortæller her Pia Richter noget af sin. Men fortsættelsen skal ikke ligne begyndelsen, har han besluttet. Han har lige fået sin egen lejlighed og en opgave, der giver livet mening.
Foto: Johan Gadegaard

tirsdag, februar 17, 2009

Opbakning til plan for hjemløse

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus
Af Jonas Hvid

Århus' hjemløse får blandt andet et akutcenter i centrum, opsøgende medarbejdere og botilbud, der har øje for målgruppens særlige behov for omsorg og en sundere livsførelse.

Socialrådmand Gert Bjerregaard (V) fremlagde planen mandag morgen på et møde, hvor byens toppolitikere i magistraten bakkede op.

»Hjemløse er nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. De gør sjældent opmærksom på deres behov. Derfor er jeg glad for, at vi er politisk enige om, at vi skal gøre en ekstra indsats for dem,« lyder det fra Gert Bjerregaard.

Læs artikel.

mandag, februar 16, 2009

Århus vil af med de hjemløse

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Ritzau

Politisk enighed i Århus om, at hjemløse skal have en bedre fremtid end i dag. Akutcenter, opsøgende medarbejdere og særlige botilbud skal hjælpe de hjemløse.

Mennesker skal ikke leve på gaden og i kolde trappegange i et samfund som det danske. Det mener politikerne i Århus Kommune, som er klar med en ny hjemløseplan, der på længere sigt skal afskaffe hjemløshed.

Planen indeholder bl.a. forslag om et akutcenter i midtbyen, lokale opsøgende medarbejdere og botilbud, der tager højde for de hjemløses særlige behov for omsorg og en sundere livsførelse. Planen har netop fået fuld opbakning fra en enig magistrat i kommunen.

Læs artikel.

tirsdag, februar 10, 2009

Mødet med velfærdsministeren - i billeder

SAND Århus orienterer

Se Jacob Holdts billeder fra de hjemløses besøg hos SF's Özlem Cekic og den efterfølgende kaffe hos velfærdsministeren her.

På billedet til højre ser det unægteligt ud som om, at SAND Århus' Hansen sover og ministeren keder sig. Vi har fået oplyst, at det slet ikke er tilfældet - der tænkes store og konstruktive tanker.

mandag, februar 09, 2009

Fra bums til handelsmand

Fra Fyens Stiftstidende, Odense

Steen Viggo Jensen er en af byens tre aktive sælgere af de hjemløses blad Hus Forbi

Af JENS THORBORG
Midt på Vestergade sidder han pakket godt ind i en stor jakke med et rødt og gult Hus Forbi-logo. Under logoet har han sat et juleklistermærke med skriften "smil med hjertet". Hans grå hue går i et med skæggets farve. Piben sidder i mundvigen, og en blid duft af tobak hænger i luften omkring ham.
Steen Viggo Jensen er Hus Forbi-sælger. Han er en af de få, der vælger at tage del i avissalget og har været med, lige siden projektet startede.

søndag, februar 08, 2009

København kan få en ung biskop

Fra Kristeligt Dagblad, Købanhavn
Af Ritzau

- Vi skal vise kristendommen frem i praksis, det vil f.eks. sige, at vi skal sørge for, at de hjemløse får tag over hovedet, at de sultne får mad i munden, og misbrugerne får kanylerne ud af armene

Hvis ellers menighedsrådsmedlemmerne og præsterne ønsker det, kan Københavns Stift få en usædvanlig ung biskop, når den nuværende biskop, Erik Norman Svendsen, går af til september.

To af de syv personer, som foreløbig har meldt deres kandidatur, er kun 39 år. Andreas Christensen og Asser Skude fylder 40 henholdsvis den 18. august og den 18. oktober.

Hvis en af de to kan sætte sig i bispestolen den 1. september, vil det i givet fald være den yngste biskop i København siden, Nicolai Balle blev bispeviet i 1783 i en alder af 39 år. Dengang hed det i øvrigt Sjællands Stift.

Læs artikel.

lørdag, februar 07, 2009

Hjemløse i kø foran herberger

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Skrevet af fe

Antallet af hjemløse vokser så meget, at herbergerne ikke længere har plads. Det kan true regeringens nye hjemløsestrateg

Flere og flere hjemløse bliver afvist, når de søger ly for vinternatten på et af landets herberger eller forsorgshjem.

Gennem det sidste halve år er presset på bostederne vokset så meget, at de ansatte i flere tilfælde må melde hus forbi.

- Vi er totalt bookede og kører næsten konstant med overbelægning. En del hjemløse har vi indkvarteret i hytter på en campingplads, og så har vi i øjeblikket en venteliste på fire, siger Dieter Sebelin til Arbejderen.

Læs artikel.

torsdag, februar 05, 2009

Hjemløse skal på EU-dagsorden

Fra Kristeligt Dagblad, København

Velfærdsminister vil ikke tage sagen op, men sender problemet videre

Af Freja Bech-Jessen
Det voksende antal østeuropæiske hjemløse er ikke kun et dansk, men et europæisk problem. Derfor bør velfærdsministeren rejse sagen over for sine kolleger i EU.

Sådan lyder opfordringen fra flere danske politikere.

Men Velfærdsministeriet afviser at tage problematikken op, da en stor del af østeuropæerne opholder sig illegalt i landet og derfor - ifølge Velfærdsministeriet - alene er et anliggende for Justits- og Udenrigsministeriet.

Læs artikel.

onsdag, februar 04, 2009

Fupmagere snyder sig til Hus Forbi

Fra Lokalavisen, Hørsholm

Med falske idkort har professionelle svindlere også snydt distributører af hjemløseavisen Hus Forbi

Af Jesper Lundh
Ikke nok med at fuskere snyder nordsjællændere til at give penge til falske sælgere af Hus Forbi. Fupmagerne snyder også distributørerne af hjemløseavisen, så de får udleveret aviser med et forfalsket idkort i hånden.

"Et par af distributørerne har ikke været opmærksomme på de her kort og har solgt aviserne i god tro," forklarer Leif Baran, der er distributionschef i Hus Forbi.

Læs artikel.

tirsdag, februar 03, 2009

Skattereform bliver dyr for velgørenheden

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Henrik Hoffmann-Hansen

Kirkelige og humanitære organisationer håber, at regeringen vil kompensere deres tab på en skattereform

Bidrag: Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Genbrugsbutikker, indsamlinger til humanitære formål og arbejdet med hjemløse vil blive ramt, hvis forslaget til en kommende skattereform realiseres.

60 millioner kroner.

Så meget risikerer kirkelige og almennyttige organisationer at tabe på den skattereform, Skattekommissionen foreslog i går.

Nødhjælpsorganisationer, foreninger for børn, sygdomsbekæmpende organisationer, frikirker og mange andre institutioner i det frivillige Danmark lever af indsamlede bidrag, som giverne typisk trækker fra i skat.

Læs artikel.

Hjemløse skal tælles

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Ritzau

De hjemløse skal tælles for at finde ud af, hvor mange de er og, hvorfor de er hjemløse

De hjemløse skal skrives i mandtal. Formålet er at finde ud af, hvor mange danskere, der er hjemløse og hvorfor.

Det er SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der står for kortlægningen.

Undersøgelsen bliver lavet ved, at SFI beder cirka 1400 lokale myndigheder og sociale tilbud om at udfylde et spørgeskema for hver hjemløs person, de har kontakt med eller kendskab til i løbet af uge 6.

Læs artikel.

Læs pressemeddelelse fra SFI her.