lørdag, januar 31, 2009

12 socialt udsatte får iværksætter-chance

Fra Århus Stiftstidende, Århus

Socialt Udviklingscenter klar med mikrolån, som det kendes fra udviklingslande. En ide, der nu skal afprøves i Århus Kommune

Af Henrik Havbæk Madsen
I udviklingslande har mange fattige mennesker fået en ny chance i livet, takket være små lån - mikrolån - der gør det muligt for dem at købe værktøj og remedier, så de kan ernære sig som cykelsmed, frisør eller lignende.

Den ide skal nu afprøves i en by, der på den ene side er alt andet end et udviklingsland, men på den anden side rummer fattige mennesker.

Byen er Århus, og dem, der skal have mikrolån er 12 socialt udsatte værestedsbrugere.

Læs artikel.

Nytårskur for hjemløse

Fra DR UPDATE, København

Der er fokus på de hjemløse. Fredag var der nytårskur, hvor de hjemløse fik en gave.

Se TV-indslag (00:58) fra DR Update her.

Hus Forbi strammer kravene til østeuropæere

Fra Kristeligt Dagblad, København

Hjemløseavisen har fået problemer med østeuropæere, der opholder sig ulovligt i landet og vil sælge Hus Forbi

Hjemløseavisen Hus Forbi strammer nu kursen over for de østeuropæere, som uden lovligt ophold i Danmark ernærer sig ved at sælge avisen. Det skyldes en gruppe på anslået 50-70 personer, hovedsageligt romaer, der ikke har autoriserede sælgerkort, men sælger med falske eller forældede kort, skriver Hus Forbi.

Det er et par år siden, østeuropæere for alvor begyndte at dukke op i gadebilledet som Hus Forbi-sælgere. Dengang skulle de blandt andet på et danskkursus i Hus Forbi-regi for at få et sælgerkort, der gjaldt i seks måneder. Kurset eksisterer ikke længere, men østeuropæerne er her stadig.

Læs artikel.

fredag, januar 30, 2009

Hjemløse kræver bedre forhold

Fra 'Go' Morgen Danmark', København

30 hjemløse fra hele landet skal i dag drikke kaffe med Velfærdsminister Karen Jespersen, for at kræve bedre forhold.

Se interview med Per Kragh og Leif El i Go' Morgen Danmark i forbindelse med Sands besøg i ministeriet.

Se TV-indslaget her. (Vælg 'Hjemløse kræver bedre forhold' i menuen til venstre)

Jeg sov på gaden og tiggede til mad

Fra Berlingske Tidende, København

Man kan komme så langt ud, at man ikke selv kan komme på fode igen, siger Henrik Olesen, der har været prøvet at være hjemløs i flere år

Af Trine Munk-Petersen. Foto: Mads Nissen
51-årige Henrik Olesens historie er på mange måder historien om den triste skæbne og de spildte muligheder. Om at droppe ud af job efter job, om brudte forhold, om at miste kontakten til sin lille søn, og om et til tider umådeholdent alkoholforbrug som både årsag til og resultat af alle ulykkerne.

"Når der ikke er noget at komme hjem til, og man slet ikke kan se en vej ud, bliver man ligeglad med det hele. Og så går man i druk," siger han.

Tag over hovedet til landets hjemløse

Fra avisen.dk, København

Regeringens ny hjemløsestrategi skal få de hjemløse væk fra gaderne. Eksperter ser lyst på udspillet

Af Lisbet Vestergaard Marek
I dag præsenterer velfærdsminister Karen Jespersen (V) regeringens nye hjemløsestrategi. Målet er klart: De hjemløse skal væk fra gaderne.

De fire mål, som tilsammen udgør strategien for landets hjemløse, indikerer alle, at regeringen vil havde gadesoverne ind i varmen.

Og Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark og De Hjemløses Landsorganisation, SAND, ser positivt på regeringens strategi, skriver Berlingske Tidende.

Men ud over at strategiens mål er, at ingen borgere skal leve et liv på gaden, så ser ministeren også strategien som en god mulighed for at få indsamlet vigtig viden om, hvilke indsatser, der fungerer overfor netop denne gruppe.

Læs artikel.

Se fredagens indslag fra Go' Morgen Danmark her. (Vælg 'Hjemløse kræver bedre forhold' i menuen til venstre)

Hjemløse skal væk fra gaden

Fra Århus Stiftstidende, København

Hjemløses ophold på forsorgshjem skal begrænses, så der bliver mere plads til gadesoverne, lyder en del af regeringens hjemløsestrategi

Af Ritzau
Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Unge hjemløse skal ikke være henvist til forsorgshjem. Opholdstiden på forsorgshjem skal begrænses til tre-fire måneder for at skaffe mere plads til gadesoverne. Og hjemløse i fængsel eller på sygehus skal have afklaret deres boligsituation, inden de løslades eller udskrives.

Det er de fire overordnede mål for regeringens hjemløsestrategi, som velfærdsminister Karen Jespersen (V) i eftermiddag præsenterer en række af de organisationer, der skal føre planen ud i livet og nogle af de hjemløse for, den skal hjælpe. Det skriver Berlingske Tidende.

Læs artikel.

onsdag, januar 28, 2009

Velfærd er for de rige

Læserbrev i Odder Avis, Odder

Fra Natasja Ergün Udengaard, Hovedgaden 29, Gylling, elev på Gylling Efterskole, har vi modtaget:

Kan det være rigtigt, at der i så rigt et land som Danmark kan være ca. 10.000-12.000 hjemløse?

Og 13 pct. er kun mellem 18 og 24 år, samtidig med at der også bliver flere og flere ældre hjemløse. Det har der ikke været før, og de er ikke i stand til at klare sig selv og det hårde liv på gaden.

Jeg undrer mig over, at det ikke er alle, der har ret til et sted at bo og et sted at sove, men faktisk er der ikke nogen lov, der siger, at alle skal have et sted at bo.

Læs hele læserbrevet.

tirsdag, januar 27, 2009

Tiggere får frit spil af politiet

Fra Århus Stiftstidende, Århus

Kun tre gange sidste år fik tiggere i Århus Midtby advarsler efter straffeloven trods butiksejere og politikeres klager. Formanden for Folketingets Retsudvalg vil derfor have Justitsministeren til at se nærmere på sagen igen.

Af Steffen Stubager
Det går sløvt for sig i politiets kamp mod tiggere i Århus Midtby. Kun tre gange sidste år gav politiet advarsler efter straffeloven. Det står i Justitsminister Brian Mikkelsens svar til Folketingets Retsudvalg, skriver P4 Østjylland.

Læs artikel.

Hjemløse og hjemme-løse kan nu sælge kaffe

Fra Foreningen Inside Out, Århus

Foreningen Inside Out har modtaget SATS-pulje midler (frem til år 2011), så vi kan nu tilbyde hjemløse og hjemme-løse ”job” som kaffesælgere.

Det er kun hjemløse og hjemme-løse, der kan blive sælgere på gaden.

Sælgeren køber kaffeposer for 5 kr. (70 gram Fairtrade og økologisk MAYA kaffe). De må sælge kaffen for 10 kr. og derved tjene 5 kr. selv og støtte forenings arbejdet blandt kaffebønder og arbejdsløse i Afrika.

Ring til projektleder Britta Carlsen på telefon 28122000, hvis du ønsker at vide mere.

Kort beskrivelse af Foreningen Inside Out Aarhus’ tiltag:
Inside Out Aarhus arbejder på at ændre vilkårene for hjemløse i Aarhus og kaffebønner og arbejdsløse i Afrika.

Inside Out ønsker at gøre en forskel både lokalt og globalt. Foreningen Inside Out har to sammenhængende lokaler på Norsgade 3 i Århus.

Det ene lokale er et rusfrit sted, til hjemløse og frivillige, der gerne vil gøre en forskel, deltage i et socialt samvær, udveksle positive erfaringer og modtage coaching.
Det andet lokale fungerer som Fairtrade butik. Alle kan komme ind i butikken og købe Fairtrade produkter og købe en kop te eller kaffe.

Butikken drives primært af frivillige og hjemløse. Den hjemløse afhenter kaffeposer og evt. budcykel fra butikkens tilstødende lokaler. Projektlederen koordinerer aktiviteterne i butikken.
Da butikkens lokaler er et rusfrit sted, vil der ikke blive accepteret indtagelse af alkohol eller euforiserende stoffer i lokalet eller ved salg på gaden.

Læs mere om Inside Out Aarhus på vores hjemmeside: www.insideoutaarhus.dk

fredag, januar 23, 2009

Flere familier tvinges ud af lejeboliger

Fra Dagbladet 24Timer, København
Af Tea Sletved

Siden 2004 er antallet af udsmidte lejere næsten fordoblet. Den økonomiske krise kan udvide gruppen af udsatte

Familier splittes, og folk ender på gaden som hjemløse. Konsekvenserne er til at tage at føle på for de lejere, som smides ud af deres boliger. Og antallet af mennesker, som ryger på gaden, er næsten fordoblet siden 2004.

Det udløser kritik fra oppositionen og sociale aktører, der frygter, at finanskrisen vil sætte endnu flere på gaden. De kræver de lave kontanthjælpsydelser afskaffet.

"Det er voldsomt bekymrende, at tallene er steget så meget i de fede tider, hvor vi fejrede forbrugsfest. Så nu, hvor alle taler om recession og stigende ledighed, kan vi godt forvente en stigning i antallet af fogedudsættelser og øget pres på herberger og krisecentre," siger formand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Læs artikel.

torsdag, januar 22, 2009

KØBENHAVN - Møde om fattigdom i København

Fra Dagbladet Arbejderen, København

6000 københavnske børn vokser op i fattigdom. Enhedslisten i Sydhaven sætter fokus på emnet med et offentligt møde 27. januar

Enhedslisten, Sydhavnen sætter med et offentligt møde fokus på fattigdommen i København. Mødet finder sted tirsdag den 27. januar klokken 19.30 i Karens Minde Kulturhus.

Her vil Mikkel Warming, socialborgmester, Heidi Astrup, enlig mor, og John Andersen, professor, RUC, indlede til en debat.

Uligheden vokser i disse år. Der bliver flere og flere fattige og hjemløse i Danmark. Det er følgerne af regeringens angreb på velfærdssamfundet.

Læs mere her.

mandag, januar 19, 2009

Karen Jespersen skal forklare stigning i tvangsudsættelser

Fra DKNyt, København
Af Thomas Jensen

Alt for mange lejere sættes på gaden. Socialdemokraterne vil have en forklaring fra velfærdsminister Karen Jespersen (V) på, hvorfor antallet af tvangsudsættelser stadig stiger.

I første halvår af 2008 satte fogeden folk på gaden 1.915 gange. Det viser de seneste tal fra Domstolsstyrelsen. Fortsætter tendensen, er antallet af tvangsudsættelser steget med omkring 50 procent på bare fire år.

Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt, at mennesker i et rigt samfund sættes på gaden.

Det er et stort nederlag for regeringens velfærdspolitik, at det nu kommer frem, at stadig flere danskere bliver smidt ud af deres bolig. De nye tal står i skærende kontrast til velfærdsminister Karen Jespersens tidligere udtalelser om, at det skulle være slut med at sætte familier på gaden, fordi de har problemer med at kunne betale huslejen.

Læs artikel.

tirsdag, januar 13, 2009

Ny strid om hjemløse

Fra Kristeligt Dagblad, København

For andet år i træk dukker østeuropæiske hjemløse frem på gaden i hovedstaden. Velfærdsministeren sender problemet videre

Af Ole Hall
Den er helt gal. Det mener socialborgmesteren i Københavns Kommune, Mikkel Warming (EL).

Anslået 200 østeuropæere lever på gaden i hovedstaden, og de må hverken få mad eller husly af offentligt støttede herberger. Problemet har eksisteret i et års tid, og nu da vinteren igen har gjort livet ekstra hårdt for de hjemløse, retter den københavnske borgmester et nyt angreb mod velfærdsminister Karen Jespersen (V), som han mener lukker øjnene for problemet.

- Jespersens lovgivning er klokkeklar og helt absurd. Jeg har gjort opmærksom på problemet flere gange, men hun nægter at lytte, og det er altså arrogant, siger Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune.

Læs artikel.

lørdag, januar 10, 2009

Fransk minister besøgte danske hjemløse

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Ritzau

Flere døde franske hjemløse i gaderne får den franske boligminister til at besøge København for at lære om dansk praksis over for udsatte grupper.

Hovedstadens hjemløse fik fint besøg i dag, da Sarkozys boligminister Christine Boutin (billedet) var på studietur for at lære om dansk praksis over for udsatte grupper. Den skandinaviske velfærdsmodel har ry for at gøre en særlig indsats for landets skæve eksistenser, og det gør København til et oplagt mål, mener hun.

Københavns socialborgmester Mikkel Warming (EL) bød Christine Boutin velkommen og viste hende, de franske embedsmænd og delegationen af franske NGO'ere Københavns "Skæve huse" og hjemløsecafeen på Sundholm på Amager.

- Populært sagt er København en af de byer i verden, hvor man har det bedst, hvis man har det skidt. Vi er dygtige til det opsøgende arbejde, at give folk mad, et bad og varme. De erfaringer tror jeg, at Frankrig kan profitere af, siger Mikkel Warming.
Christine Boutin roste netop det opsøgende arbejde. Hun var især imponeret af de metoder, sundhedsteamet på Sundholm har udviklet til at give sårpleje, hjælp til psykisk syge og misbrugere.

- Vi er nok ikke klar til at have en sådan medicinhåndteringen, som vi har hørt om her i København. Men vi har da fået øjnene op for, at det handler om, at respektere den enkeltes situation og prøve alternative veje til at hjælpe dem, siger ministeren til Ritzau.

tirsdag, januar 06, 2009

Millioner til byens hjemløse

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus

Med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet skal byens hjemløshed bekæmpes

Af MADS BONDE BROBERG
Hver nat må en lille gruppe århusianere overveje, om de skal overnatte i en kælderskakt, finde en varmestue eller satse på velvillige pårørende. Gruppen af hjemløse skal nu hjælpes.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) håber på at afskaffe hjemløshed med et projekt til 500 mio. kr. over fire år. Socialrådmand Gert Bjerregaard (V) anslår, at Århus vil få cirka 50 mio. kr. af disse midler. Pengene skal bl.a. gå til at skaffe de hjemløse et arbejde.

Læs artikel.

Social nedsivning

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Ibrahim Gøkhan, Medlem af Århus Byråd (R)

Forebyggelse: Det danske samfund kendetegnes af stor social mobilitet. Dette hænger bl.a. sammen med et sundt uddannelsessystem og fleksible sociale strukturer. Derfor vil personer, der i en periode har haft vanskelige økonomiske og sociale forhold, på lange bane overkomme begrænsningen ved at opnå væsentlig bedre sociale forhold.

Trods dette findes en gruppe danskere, hvis sociale forhold ændrer sig i negativ retning. Det vil sige nedadgående. Mange af dem oplever en social deroute med overhængende risiko for at ende udenfor trygge sociale og økonomiske rammer. Eller værre ved for eksempel at føle sig helt ekskluderet fra samfundet. Der er med andre ord tale om en form for social nedsivning.

Inddeling af de ekskluderede
Årsagerne til denne nedsivning er svære at identificere, da »en ulykke sjældent kommer alene«. Der tegner sig dog to overlappende grupper af ekskluderede personer. Den første gruppe er de såkaldte samfundets udstødte - alkoholikere, hjemløse, sindslidende og kriminelle.

Læs kronik.

lørdag, januar 03, 2009

Hjemløse væk fra Randers og Århus

Fra DR Nyhederne, Randers

Regeringen vil bruge 500 mill. kr til at afskaffe hjemløshed i de største byer i Danmark

Skrevet af Villy Vestergaard
Randers og Århus får penge af regeringen til at afskaffe hjemløshed.

Velfærdsminister Karen Jespersen vil nemlig bruge 500 mill. kroner fra regeringens såkaldte satspulje til formålet.

Hun har lavet kontrakter med de syv kommuner, der har flest hjemløse - bl.a. Randers og Århus.

- Det går ud på, at de er med til at lægge en plan, som groft sagt afskaffer hjemløsheden, siger Karen Jespersen til Kristeligt Dagblad.

-De skal afdække, hvor mange hjemløse de hver især har, og hvorfor de er hjemløse og de skal være med til at udvikle nogle metoder, som andre kommuner kan bruge.

Der er over 5000 hjemløse i Danmark. 60 procent af af dem bor i de 10 største kommuner.

Hør SAND Århus' formand Erik Hansens kommentar i P4 Østjylland.

Se TV-indslag fra DR UpDate med Martin Arnsborg Nielsen - en hjemløs i Århus.
Se TV-Indslag fra DR UpDate med Velfærdsminister Karen Jespersen (V)

Minister vil afskaffe hjemløshed med kontrakter

Fra Kristeligt Dagblad, København

Regeringen vil have de største kommuner i landet til helt at afskaffe hjemløshed. Socialchefer tror ikke, det kan lade sig gøre

Af Henrik Hoffmann-Hansen
Tusindvis af mennesker plages fortsat af hjemløshed herhjemme trods årtiers politisk bevågenhed om problemet. Men der skal gøres noget alvorligt ved det, mener det brede politiske flertal, som for godt et år siden afsatte 500 millioner kroner til formålet fra den såkaldte satspulje.

Nu er regeringen ved at være klar med den praktiske udmøntning af planen, der på længere sigt helt skal afskaffe hjemløshed.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) oplyser, at hun har indgået kontrakter med syv kommuner med de største hjemløseproblemer. Hun forventer desuden snart at have en aftale klar med en ottende, nemlig Odense.

- Vi har lavet en kontrakt med kommunalbestyrelserne for de kommuner, der har de fleste hjemløse. Det går ud på, at de er med til at lægge en plan, som groft sagt afskaffer hjemløsheden. Det er planer, som både omfatter politikere og forvaltningschefer, siger Karen Jespersen.

Læs artikel.

fredag, januar 02, 2009

Hjemløse taber i 2009

Fra Dagbladet Arbejderen, København

Det nye år byder på flere penge til prostituerede og krisecentre, men færre til hjemløse og misbrugere. Rådet for Socialt Udsatte roser en lille samlet stigning

Skrevet af fe
Det bliver koldere at være hjemløs i Danmark i år. Forsorgshjem og varmestuer får færre penge fra kommunekasserne end sidste år.

Det viser Rådet for Socialt Udsattes vurdering af kommunernes indsats på udsatteområdet, den såkaldte Oxford-rapport, som udkommer i dag.

- Samlet er der sket en nedskæring på hjemløseområdet på 3,6 procent. Samtidig er der lagt op til en omfattende statslig indsats mod hjemløshed i år. Man kan frygte, at de statslige midler vil blive brugt til de almindelige udgifter og ikke til en ekstra indsats, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, til Arbejderen.

Læs artikel.

Hjemløshed er ikke en endestation

Fra Kristeligt Dagblad, København

Med den rette slags hjælp og støtte kan mange hjemløse sagtens komme ud af hjemløsheden, få en bolig og starte på en frisk. Hjemløshed er langt fra altid en permanent tilstand

Af Evelina Gold
En gang hjemløs - altid hjemløs. Sådan er der en del, der tænker på hjemløse mennesker. Men den forestilling ligger langt fra virkeligheden.

Faktisk er der rigtig mange, der efter en periode uden eget tag over hovedet igen får et hjem og det, de fleste kalder ”en normal tilværelse”.

- At hjemløshed er en permanent tilstand er en fordom. Vi ved, at der er en tilgang til hjemløsegruppen, men vi ved også, at der til stadighed er mange, der kommer ud af hjemløsheden. Det kan altså sagtens lykkes, siger sociolog Lars Benjaminsen, der har været med til at lave den seneste kortlægning af hjemløsheden i Danmark i 2007 for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Læs artikel.

Læs også 'En hjemløs kan være en direktør'
Og 'Jeg vil ikke miste det hele igen'

torsdag, januar 01, 2009

GODT NYTÅR fra SAND Århus


Sand Århus ønsker godt nytår til brugere, besøgende, byrødder samt til embedsmænd og -kvinder i Århus Kommune. En særlig nytårshilsen og en tak skal gå til ansatte i Centerbasen - for hjælp, støtte og et godt samarbejde i 2008.

Fast bolig får hjemløse på ret kurs

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Ritzau

Hjemløse skal ifølge en ny rapport slå rod i almindelige bebyggelser med almindelige naboer, men der mangler 4000 boliger til gruppen, vurderer socialdirektør

Hvordan undgår man, at tidligere hjemløse ikke indløser en returbillet til gaden, når de siger farvel til livet under åben himmel og goddag til et hjem med tag?

Det spørgsmål tumler både kommuner, ejendomsselskaber og de hjemløse selv med, og for første gang har man samlet viden og erfaringer i rapporten "Udvikling af særboliger - fra herberg til egen bolig".

Den dokumenterer, at når den udsatte først har sat sin underskrift på en lejekontrakt til fast bolig, bliver det væsentligt nemmere at arbejde med afrusning, jobsituation og psykiske problemer.

Dermed gør rapporten op med den nuværende linje.

En analyse fra 2007 viste nemlig, at kun cirka 600 ud af de eksisterende 3863 botilbud til hjemløse i Danmark har permanent karakter.

- Nogle herberger i København har haft enkelte beboere i op til 30 år, men det er langt bedre, at de mennesker kommer i særboliger i almindelige bebyggelser, hvor man giver dem rettigheder og støtter dem til at udvikle sig, siger socialdirektør i Københavns Kommune, Jens Elmelund.

Han anslår, at der mangler op til 4000 permanente boliger til gruppen på landsplan.