lørdag, september 29, 2007

Knap 100 hjemløse i Randers

Fra Amtsavisen, Randers
Af Karin Hede Pedersen

I Randers Kommune er der 83 hjemløse - i følge en kortlægning af hjemløshed i Danmark 2007, som Det Nationale forskningscenter for velfærd har lavet.

Det varer til, at der er 0,9 hjemløse pr. 1000 indbyggere i kommunen. Det er på niveau med lignende kommuner.

I alt er der omkring 5.253 hjemløse i Danmark.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070924/AMTSAVISEN/109241163

onsdag, september 19, 2007

ÅRHUS: Psykisk syge må undvære døgnpladser

Fra Århus Stiftstidende
Af Maria Faarvang

Århus Kommune lukker 22 døgnpladser til psykisk syge som konsekvens af sidste års budgetforhandlinger.

Det vækker bekymring hos pårørendeforeningen SIND.

- Når disse pladser nedlægges, betyder det, at de nuværende brugere skal henvises til noget andet. Men hvor skal de tage hen? Det er lige akkurat pladser nok i øjeblikket, så jeg frygter, at de bliver overladt til sig selv uden tilstrækkeligt opsyn, udtaler lokalformanden for SIND Kim Rattenborg til JP Århus onsdag.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070919/STIFTEN/109191123/1273/STIFTEN

tirsdag, september 18, 2007

Ingen job-effekt af 300-timers reglen

Fra Dansk Socialrådgiverforening

Kun to procent af de 8500 kontanthjælpsmodtagere, som blev varslet om 300-timers reglen, er kommet i ordinært arbejde. I alt har 395 mistet deres kontanthjælp. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af, hvordan 94 kommuner har håndteret 300-timers reglen.

Opgørelsen baserer sig på varslingstal fra april og maj måned. Af de resterende godt 8000, som var i risiko for at miste kontanthjælpen, har 64 procent fået udskudt falddatoen, enten fordi de er vurderet til matchgruppe 5 eller på grund af sygdom og barsel.

En gruppe på 23 procent er røget ud af kontanthjælpssystemet, primært fordi de har opnået førtidspension, modtager SU eller forsørges af en ægtefælle.

Læs mere:
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=7983

mandag, september 17, 2007

Hjemløs i Danmark

Fra TV2 Nyhederne
Af Mads Bisgaard

Tidligere socialminister, Eva Kjer Hansen besluttede i 2006 at gennemføre den første kortlægning af hjemløse i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed (SiFS) har på baggrund af denne kortlægning udgivet rapporten, "Hjemløs i Danmark 2007."

Den omfangsrige rapport konkluderer, at der kan og skal ydes en væsentligt større indsats på området herhjemme. En indsats den nye socialminister Karen Jespersen nu skal iværksætte.

Læs mere:
http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php/id-8607402.html?ss

fredag, september 14, 2007

Unge hjemløse mangler væresteder

Fra MetroXpres, København
Af Mille Marie Christensen

De skal ikke omgås ældre misbrugere, mener fagfolk

Gruppen af unge hjemløse under 30 år, som er stadigt stigende, skal ikke bo på herberger og forsorgshjem sammen med ældre hjemløse og misbrugere. Her risikerer de at lære dårlige vaner, og personalet har ikke ressourcer til at tage sig af unges problemer.

Det siger flere af de fagfolk, der har den daglige kontakt med unge hjemløse.

»Et forsorgshjem er et sted, man kommer hen, når alle andre muligheder er udtømt. Det kan ikke passe, at de allerede er det, når man er 20 år. Unge hjemløse har brug for at udvikle deres kompetencer, og det kan de simpelt hen ikke på et forsorgshjem,« siger Martina Fisker Andersen, der har arbejdet med hjemløse i over 20 år.

Læs mere:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/09/13/08/1809-51/

torsdag, september 13, 2007

Fogh bekræfter regeringsrokade: Ny minister til de hjemløse

Fra Dagbladet Information, København
Af Ritzau

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterer onsdag middag Karen Jespersen (V), Jakob Axel Nielsen (K) og Eva Kjer Hansen (V) som nye ministre.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) omdanner regeringen. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) udnævnes som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og afløser dermed Hans Christian Schmidt (V), der udtræder af regeringen. Den tidligere socialdemokrat Karen Jespersen (V) bliver ny socialminister og minister for ligestilling. Derudover forfremmes De Konservatives skatteordfører, Jakob Axel Nielsen, til transport- og energiminister og afløser dermed Flemming Hansen (K), der som ventet forlader regeringen.

Karen Jespersens tilbagevenden som socialminister modtages med glæde hos flere organisationer på det sociale område. Men de er også spændte på, hvor meget plads, hun får, når hun nu skal føre liberal politik.

Læs mere:
http://information.dk/146294

Der bør være rum for unge hjemløse i København

Fra Dagbladet Information, København
Kronik af Preben Brandt, dr.med. og grundlægger af projekt UDENFOR

På en tilfældig dag er der i Danmark omkring 1.200 personer i alle aldre, der udover at have en psykisk lidelse også er hjemløse. 700 af dem modtager ikke behandling.

Københavns kommune har besluttet at udskifte ledelsen i Gaderummet. En lille selvejende organisation, der finansieres med puljemidler via kommunen. Stedet giver tag over hovedet til unge, der er hjemløse.

Der er noget galt i huset på det holdnings- og indholdsmæssige plan, siges det og meldingerne er klare og entydige. Politikere, embedsmænd, pædagoger og psykiatere har alle udtalt sig med bekymring om stedet.

Måske har de alle ret - og alligevel: måske ikke.

Læs mere:
http://information.dk/146264

Flere unge bliver hjemløse

Fra MetroXpres, København

Hver fjerde hjemløs i Danmark er mellem 18 og 29 år, og unge optager flere og flere sengepladser på forsorgshjem og herberger.

Det viser en rundringning ifølge MetroXpress torsdag til en række væresteder samt den nye rapport "Hjemløse i Danmark 2007" fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
"Det er en trist udvikling.

Det er en udstødning fra samfundet, som betyder at vi taber de unge," siger Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Læs mere:
http://jp.dk/arkiv/?id=1086406

onsdag, september 12, 2007

Ny hjemløseminister

Karen Jespersen som socialminister i en liberal regering - med en fortid som socialdemokratisk socialminister - er uforståeligt for os, som håber på fornyelse.

Hun har siden partiskiftet ødelagt integrationspolitikken og solgt arvesølvet - og nu er det vores tur ser det ud til.

”Vi håber, at du husker os og tager nogle af de gamle dyder med i det nye job.”

Riddersholm og Hansen
SAND Århus

søndag, september 09, 2007

HADSTEN: Nødråb fra psykisk syg kvinde

Fra Århus Stiftstidende
Af Jan Bjerre Lauridsen

31-årig kvinde føler sig svigtet af myndighederne efter, at hendes lejemål er sagt op.

En 31-årig kvinde med psykiske problemer føler sig ladt i stikken.

Efter at hendes kæreste tidligere på sommeren gik amok og truede med at stikke ild til sig selv og kærestens lejlighed, har kvinden - Anette Danielsen - fået sit lejemål på Falkevænget sagt op af Hadsten Boligforening.

Nu går hun en uvis fremtid i møde.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070907/AMTSAVISEN/109071091/0/STIFTEN

ÅRHUS: Når små sejre er store

Fra Århus Stiftstidende
Af Lars Lindberg

Hjemløse fra hele Danmark dystede i går om pokaler, ære og håneret som en del af Idrætsramblaen.

En trist dagligdag på forsorgshjem fordelt over hele landet blev i går skiftet ud med syngende tacklinger, snævre driblinger og faktisk rigtig mange fremragende scoringer for en række hjemløse.

Fra blandt andet Fyn, Esbjerg og København kom de til i Århus i hver deres "spillerbus", for at dyste om hæder, ære og ikke mindst den prestigefyldte pokal fra Århusmesterskabet.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070908/STIFTEN/109081065

lørdag, september 08, 2007

ÅRHUS: Politikerne slog de hjemløse

Fra Nyhedsavisen
Af Karsten Østergaard Nielsen

Som en del af idrætsramblaen spillede et udvalgt hold af hjemløse i går mod Århus Byråd. Det blev en kamp til stregen med en overraskende vinder.

»Midtbanen, Bünyamin! Midtbanen!«

Normalt er Gert Bjerregaard (V) en forholdsvis rolig mand. Men da fodbolden i går trillede til en dyst om æren mellem et udvalgt hold hjemløse fra Århus og byrådet, kom vinderinstinktet frem i socialrådmanden.

Fra sin plads i målet dirigerede Bjerregaard med sine medspillere uafbrudt og kastede sig ud i den ene hasarderede redning efter den anden.

»De hjemløse har jo været ude at sige, at de ville køre os over. Så får man lidt ekstra lyst til at vise, at vi godt kan være med,« forklarede Gert Bjerregaard.

Læs mere:
http://avisen.dk/politikerne-slog-hjemloese-070907.aspx

fredag, september 07, 2007

ÅRHUS: Hjemløse vil give politikere prygl på boldbanen

Fra Århus Stiftstidende
Af Jakob Christiansen

Der venter politikerne i Århus hårde tacklinger og skulderskub, når de fredag spiller fodboldkamp mod hjemløseholdet FremAktiv.

Showkampen finder sted på en bane ved Filmbyen, og det udvalgte politikerhold får deres sag for. Flere af spillerne fra FremAktiv er netop vendt hjem fra VM for hjemløse.

- Politikerne skal ikke regne med at få noget forærende. Mine spillere er opsatte på at vise, hvad de kan, og vi regner da klar med en sejr over papirnusserne, siger træner for de hjemløse, Roald Behr.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070906/STIFTEN/109061409/1273/STIFTEN

mandag, september 03, 2007

NY RAPPORT: 'Brugerindflydelse på § 110-boformer for hjemløse i Danmark'

Rapport om brugerindflydelse
Af Stine Hvid Burmølle og Ask Svejstrup Laurberg

SAND har taget temperaturen på brugerinddragelsen på de danske boformer for hjemløse.Vi har spurgt brugere og personale på over halvdelen af de danske §110-boformer om hvilke områder, beboerne har indflydelse på, hvor stor indflydelsen er, og om beboerne inddrages på de områder, de synes er vigtige.

Resultaterne kan læses i rapporten ‘Brugerindflydelse på §110-boformer for hjemløse i Danmark’.

Download rapporten fra: 'Rapporter og udgivelser' her:
http://www.sandudvalg.dk/main/downloads/#7

lørdag, september 01, 2007

FRANKRIG: Løsning mod hjemløse: Ækel lugt-spray

Fra Dagbladet POLITIKEN, København
Af Aske Munck, Paris

En ildelugtende spray skal trænge franske hjemløse væk, når de slår sig ned ved indkøbscentre. Det har skabt voldsom indignation.

Hvad gør man, hvis man synes, man har problemer med en gruppe larmende og fælt dunstende hjemløse, der slår sig ned med deres soveposer bag et indkøbscenter?

De mest næstekærligt indstillede ville nok forbarme sig over staklerne og tilbyde dem et bad og en plads på et herberg.

Men sådan leger man ikke i Pariserforstaden Argenteuil.

Her er borgmesteren Georges Mothron fra regeringspartiet UMP gået anderledes drastisk til værks. Han mener øjensynligt - som det gamle mundheld siger - at man bedst bekæmper ild med ild - eller rettere ildelugt med ildelugt.

Læs mere:
http://politiken.dk/udland/article368341.ece