fredag, september 14, 2007

Unge hjemløse mangler væresteder

Fra MetroXpres, København
Af Mille Marie Christensen

De skal ikke omgås ældre misbrugere, mener fagfolk

Gruppen af unge hjemløse under 30 år, som er stadigt stigende, skal ikke bo på herberger og forsorgshjem sammen med ældre hjemløse og misbrugere. Her risikerer de at lære dårlige vaner, og personalet har ikke ressourcer til at tage sig af unges problemer.

Det siger flere af de fagfolk, der har den daglige kontakt med unge hjemløse.

»Et forsorgshjem er et sted, man kommer hen, når alle andre muligheder er udtømt. Det kan ikke passe, at de allerede er det, når man er 20 år. Unge hjemløse har brug for at udvikle deres kompetencer, og det kan de simpelt hen ikke på et forsorgshjem,« siger Martina Fisker Andersen, der har arbejdet med hjemløse i over 20 år.

Læs mere:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2007/09/13/08/1809-51/

Ingen kommentarer: