mandag, september 29, 2008

Vendte tilbage fra narko-helvede

Fra TV SYD, Kolding
Af Jan Svanevik

Kenny Christensen, 43 år, fra Esbjerg var langt ude i tovene. I 17-18 år var han narkoman og hjemløs i lange perioder. Han hutlede sig igennem tilværelsen.

Kenny kom sammen med de forkerte i de forkerte miljøer. Hans misbrug blev større og større, og det førte ham ud i kriminalitet.

Kenny Christensen er nu kommet så meget ovenpå, at han har fået fast arbejde. Han arbejder som slagteriarbejder på Danish Crown i Esbjerg. Han er er på aftenholdet. Møder ind kl. 14 og har fyraften kl. 21.30.

Pia og Kenny har seks børn tilsammen. Fra tidligere forhold har Kenny to døtre på 16 og 17 år. Sammen har de Sascha på to år.

Kenny Christensen spiller i sin fritid fodbold på det danske landshold for hjemløse, der sidste år i København blev nummer fire ved verdensmesterskaberne.

I aften, mandag drikker han kaffe med Kurt i TV SYDs 19.30-udsendelse.

Fik I set udsendelsen? Se eller gense den her.

lørdag, september 27, 2008

K: Slut med velfærdsydelser til alle

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Ritzau

De Konservative vil målrette velfærden til hjemløse, kræftpatienter og psykisk syge, og varsler et opgør med en række andre velfærdsydelser

Det er slut med velfærdsydelser til alle. De Konservative vil målrette offentlige ydelser, så de svageste grupper prioriteres stærkere.

Hvis det står til KU skal staten fremover bruge flere penge på hjemløse, kræftpatienter, psykisk syge og andre udsatte grupper. Der bliver til gengæld ikke råd til velfærd for alle, som demonstranterne kræver ved manifestationer foran Christiansborg.

Socialordfører Vivi Kier støtter helhjertet indstillingen på folketingsgruppens vegne.

Læs hele denne artikel i Kristeligt Dagblad.

mandag, september 22, 2008

Hjemløse østeuropæere strander i København

Fra Dagbladet Politiken, København
Af Rikke Egelund og Flemming Christiansen

Polakker og romaer uden bolig strømmer til København, som har bedt velfærdsministeren om lov til at hjælpe de hjemløse

Problemet med hjemløse østeuropæere er nu så stort og synligt, at det får Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enh) til at gå til velfærdsminister Karen Jespersen (V) efter hjælp.

Kommunen må nemlig ikke hjælpe østeuropæerne eller huse dem på de kommunale herberger, da de ikke har ret til sociale ydelser i Danmark.

»Vi står i den situation, at vi kan se mennesker gå til bunds i det danske samfund - uden at vi må hjælpe dem«, siger Mikkel Warming.

Læs hele artikel i Dagbladet Politiken.

søndag, september 21, 2008

Kim Jong-Villy og Lars

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af BENT WARNCKE

Søvndal ville langt hellere have en dagsorden, der handlede om den nye fattigdom, der er ved at opstå i det danske samfund - ikke mindst blandt indvandrere og hjemløse

Spidsfindige drillerier prægede duel mellem Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal på Ryslinge Højskole:

Den nordkoreanske diktator Kim Jong-il blev taget til indtægt for mange ting, da Venstres finansminister Lars Løkke Rasmussen og SF's leder Villy Søvndal i går mødtes til en duel på SF's septembermøde på Ryslinge Højskole.

Temaet var velfærdssamfundet, den offentlige sektor og kommunernes økonomi, men Lars Løkke Rasmussen lagde hårdt ud med at takke for at blive inviteret ind i fjendeland, hvor Villy Søvndal, som han straks døbte Kim Jong-Villy, havde nogle af de samme privilegier som den nordkoreanske diktator.

Læs beretningen fra SF's septembermøde på Ryslinge Højskole.

fredag, september 19, 2008

De svage er en anklage mod samfundet

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Nanna Schelde

Kirkens Korshærs chef, Bjarne Lenau Henriksen, fylder 60 år på mandag. Samtidig kan han fejre, at det er 40 år siden, han meldte sig som frivillig i Kirkens Korshær. Hans indignation på vegne af samfundets svageste er kun blevet stærkere med tiden

Bjarne Lenau Henriksen var solgt, da han for 40 år siden åbnede døren til Kirkens Korshærs lokaler i København for første gang. Han fattede øjeblikkelig sympati for stedets blanding af fattigfolk, sprittere og fedtemadder. Nu har han været korshærschef i 22 år, og på mandag fylder han 60.

Hans chefkontor er almindeligt, ikke prangende, og over ryggen på hans kontorstol hænger lædervesten, som han næsten altid går med. Han har aldrig været slipsetype og er heller ikke meget for at fremhæve sig selv. Det er Korshæren og dens arbejde, der bør være i fokus.

Læs hele artikel i Kristeligt Dagblad.

torsdag, september 18, 2008

Her gør Frederik og Marys penge en forskel

Fra Dagbladet BT, København
Af Marie Joo Kim Jensen

For en hjemløs er et måltid mad og et sted at varme sig guld værd på en kold efterårsmorgen. Siden 1989 har Morgencafeéns dør stået åben for dem

Klokken er halv otte, og en skærende efterårsvind suser gennem Nørrebro i København og skærer gennem marv og ben. Men i krypten under Blågaards Kirke er der lunt og rart, og her har en flok hjemløse fundet varmen for en stund.

Læs artikel i Dagbladet BT.

En stemme fra undergrunden

Fra Dagbladet Information, København
Debatindlæg af Tina Rye Hansen

Flere væresteder lukkes på bekostning af udsatte unge og voksne. Nytænkning er tilsyneladende nederst på dagsorden og erstattes af lovformelige institutioner med kontrol og rammestyring. Samtidig vægtes det højt, at alle kommer i arbejde, for i regeringens ånd at kunne bidrage til en stabil økonomi af Tina Rye Hansen

Samfundets sejr er kreativitetens fallit. Hvor blev mennesket af?

Medierne tegner et tydeligt billede af et samfund, hvor der trods en faldende arbejdsløshed bliver en større afstand mellem rig og fattig. En af de vigtigste årsager er, at Socialforvaltningen i Københavns Kommune blev underlagt en besparelse på 80 millioner kroner for 2008. Denne besparelse udgør primært området for udsatte børn og unge. Samtidig holder velfærdsminister Karen Jespersen (V) fast i det, fra 2002, fastsatte kontanthjælpsloft.

Læs hele debatindlæget i Dagbladet Information.

Helle Thorning chikaneret af rasende hjemløs

Fra Netavisen 180Grader, København
Af Ole Birk Olesen

En hjemløs mand skubbede til borde og stole og svingede med et metalrør på en café lørdag aften, da Helle Thorning-Schmidt ikke ville give ham penge

En hjemløs mand gik lørdag aften amok foran Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og hendes to døtre på en café på Nørrebro. Manden skubbede rundt med stole og borde og slog et metalrør ned i et bord med stor kraft, fortæller et øjenvidne til 180Grader. Tilsyneladende kun fordi Helle Thorning-Schmidt ikke ville give ham penge.

Det hele foregik på Nørrebro-caféen Pussy Galore på Skt. Hans Torv. Her havde Helle Thorning-Schmidt sat sig ved et udendørs bord med sine døtre for at få noget at spise.

Læs hele historien i Netavisen 180Grader.

onsdag, september 17, 2008

Bloggen er i luften

SAND - De hjemløses Landsorganisation orienterer

SANDs blog er i luften. Her kan du lufte dine holdninger, debattere med andre eller blot udvekskle erfaringer - gode som dårlige.

En blog er en slags elektronisk 'dagbog'. Her kan man komme til orde med stort og småt og få kommentarer fra sine læsere. I det øjeblik man trykker 'submit' er ens indlæg online. Der er altså ingen redaktionelle mellemled.

SAND forbeholder sig dog retten til at slette indlæg, hvis indhold strider mod ideen med denne hjemmeside.

Du finder blog'en HER - rigtig god skrive og læse lyst!

Fattige familier får sommerferie af regeringen

Fra Berlingske Tidende, København
Af Isabella Hundt Røhmann

Statsstøttet sommerferiehjælp til socialt udsatte familier har vist sig at være en succes

Et par dage i sommerhus, en tur i Tivoli eller en lejrtur ud i det blå. Hverdagskost, tænker nogle måske. Men for socialt udsatte familier, har disse aktiviteter vist sig at være guld værd.

En række frivillige foreninger og sociale boligselskaber har med støtte fra regeringen tilbudt udsatte familier forskellige sommerferieaktiviteter denne sommer. Og det har vist sig at være en succes, ifølge Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn (SUS), der har evalueret projektet.

»Der er flere årsager til, at det har været en succes. Mange af disse familier har en trang hverdag med få ressourcer og konflikter i forhold til normalsystemet, så det er en lettelse for dem at få mulighed for at holde ferie, føle sig forkælede og komme lidt væk til et sted, hvor der ikke er konflikter,« siger konsulent Ivan Christensen fra SUS, der har været projektleder på evalueringen.

Læs resten af artiklen i Berlingske Tidende.

tirsdag, september 16, 2008

Ny varmestue i Odense

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Stig Søndersø

CENTRUM: En ny varmestue er formentlig på vej til byen. Den skal ifølge socialrådmand Erik Simonsen blandt andet aflaste kvarteret omkring Pantheonsgade i forbindelse med indvielsen af Kulturmaskinen.

Området har gennem lang tid været belastet af klientellet på Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade, hvor der kommer mange narkomaner, alkoholikere og hjemløse.

Varmestuen er en del af Odense Kommunes Udsattestrategi, hvis formål er at skabe rammer for størst tænkelig social inklusion af de såkaldte udsatte voksne. Socialudvalget overvejer i øjeblikket at lægge den et sted i nærheden af Grønlandsgade.

Udsattestrategien forventes klar til politisk behandling i maj 2009.

Samfundets svageste får økonomisk baghjul

Fra Ugebrevet A4, København
Af Iver Houmark Andersen

Mennesker på offentlig forsørgelse får betydeligt mindre fremgang i deres indtægter end folk i job. Hele 10 procent mindre fremgang de seneste 10 år er det efterslæb, de dårligst stillede må leve med, viser nyt notat. Forskellen medvirker ifølge ekspert til farlig polarisering og ­social eksklusion.

INDTÆGTSKLØFT
Seniorer, handicappede og kontanthjælpsmodtagere sakker længere og længere bagud, når det gælder indtægter. I løbet af 10 år er reallønnen for folk i job steget med 15 procent, mens den for overførselsmodtagere kun er steget med 5 procent. Dermed vokser skellet mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor - velstillet og dårligt stillet.

Læs hele artikel i Ugebrevet A4.

mandag, september 15, 2008

Regeringen har svigtet ENDNU en gang: ”Ny chance til alle” kom ikke i mål

Fra AE Rådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, København
Af Jes Vilhelmsen

Regeringen kom ikke i mål med NY CHANCE TIL ALLE, der var en del af integrationsaftalen fra maj 2005

På landsplan blev ingen af de tre målsætninger om beskæftigelse og aktivering opfyldt. Værst ser det ud med målet om aktivering. Her endte aktiveringsgraden på lige over 24 procent, hvilket var milevidt fra målsætningen på 40 procent.

Læs rapporten fra AE Rådet.

Dagens PARADOKS: Mange med STORE formuer modtager ældrecheck

16.500 personer modtager ældrechecken samtidig med, at de har friværdier på over 1.000.000 kr. Ældrechecken er beregnet til de svageste pensionister med lave formuer og indkomster, men da boligformuen ikke indgår i formuebegrebet til beregning af ældrechecken, er der mange, der modtager ældrecheck, som har store formuer i form af friværdier.

Læs rapporten fra AE Rådet.

Royal donation til hjemløse - og pris til Tina Dickow

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Ritzau

Sangerinden Tina Dickow høstede roser fra Kronprinsen, da hun modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2008 i aftes

"En musiker, der virkelig vil høres". Det var blot én blandt mange rosende vendinger, som Kronprinsen brugte til at beskrive Tina Dickows talent, da hun i aftes fik overrakt Kronprinsparrets Kulturpris 2008 i Operaen på Holmen i København.

Men der blev også til en meget fornem og royal donation til hjemløse.

Læs mere i Fyens Stiftstidende.

Læs også 'Royalt blåstempel' fra DR Musik, hvor Kronprinsen bl.a. udtaler :

"Morgencafeen tildeles den humanitære pris for medarbejdernes og de frivilliges store engagement - og for deres anerkendende, kvalificerede og respektfulde støtte til de hjemløse."

Læs hele artikel på dr.dk/Musik.

søndag, september 14, 2008

MADONNA - du er topegoist

Fra Netavisen AVISEN.DK, København
Læserbrev/kommentar af Jørgen Mouritsen, Greve


Madonna's "Kan eller SKAL pensionister til at æde mursten", som hun har skrevet med baggrund i en artikel i SØNDAGSAVISEN har været anledning til mange kommentarer i dag.

Vi kender jo alle den evige debat om forskellen på, at være husejer eller lejer, begge boformer hænger jo sammen med vore indtjeningsmuligheder - det skinner klart igennem i de mange kommentarer til hendes indlæg. Der er mange gode og tænksomme kommentarer, men jeg må indrømme at jeg er noget overrasket over Madonna's holdning til sine medmennesker, især manden på bænken.

Man kan blive helt modløs af, at opleve hvordan du på din uforsonlige, nærmest egoistiske måde forsvarer dine ensidige synspunkter. Et klart bevis på, at vi lever i ego Danmark, hvor mange gerne vil rage til sig på andres bekostning.

Læs hele Jørgen Mouritsens indlæg i avisen.dk.

lørdag, september 13, 2008

Danmark på vej mod guldet

Fra TV2 Øst, Vordingborg
Af Elise Dyppel Jensen

Lige nu spilles der landskamp mellem Danmark og Norge. Det danske landshold i varmestuestrik har taget føringen

Landsholdet består af 40 kvinder mellem 18 og 80. Anføren kommer fra Nykøbing Sjælland, og hun er ved at føre Danmark til sejr.

- De der jenter oppe i Norge, de skal nok få kamp til stregen, siger varmestuestrikker Bente Vinding.

Det handler om, hvem der kan strikke flest sokker, huer og halstørklæder på en måned. Alt det færdige tøj går til socialt udsatte. Hjemløse, narkomaner og prostituerede fra hele landet går omkring i strik fra varmestuestrikkerne.

Læs mere på TV2 Øst.

lørdag, september 06, 2008

SF: 300-timers reglen producerer hjemløse

Fra Modkraft DEBAT

Antallet af folk der sættes på gaden stiger, og samtidig viser en ny rapport fra SFI, at mange af de der rammes af 300-timers reglen har problemer med at betale deres husleje og andre regninger. Dybt problematisk, mener SFs socialordfører Özlem Sara Cekic.

Antallet af folk der sættes på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje, er steget eksplosivt i de seneste år. Ifølge en rapport fra SFI er antallet af sager, hvor folk sættes ud af deres lejligheder, steget fra 1499 i 2002 til 2589 i 2006.

”Det er på tide at gøre noget for at undgå, at flere mennesker ender på gaden”, mener Özlem Cekic. Hun er foruroliget over, at en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 20 pct. af de mennesker, der har mistet deres kontanthjælp som følge af 300-timers reglen, har måttet undlade at betale husleje inden for de sidste tre måneder. ”Disse folk ender med at blive sat på gaden, fordi 300-timers reglen underminerer deres økonomi” fortæller Özlem Cekic.

Læs hele artikel i Modkraft DEBAT.

fredag, september 05, 2008

300-timers-regel skaber fattigdom

Fra TV2 - Nyhederne
Skrevet af dabu

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er rasende over 300-timers-reglen. Han mener, at den skaber fattigdom og ødelægger integrationen for mange af de svageste indvandrere.

"300-timers-reglen er i uhyggelig grad med til at marginalisere en bestemt befolkningsgruppe. Og den er lavet med henblik på målrettet at ramme en helt bestemt befolknings­gruppe - de svage indvandrere," siger Preben Brandt til bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.

Preben Brandts udtalelser er en reaktion på rapporten "Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere", som er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet.

Af rapporten fremgår det, at 20 procent af de par, der som konsekvens af 300-timers-reglen får frakendt den enes kontanthjælp, inden for de sidste tre måneder ikke været i stand til at betale deres husleje.

Læs artikel (side 12 - 13) i Boligen 9/2008.

Download og læs rapporten: 'Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere' her.

Pressemææ-delelse: Sorte Får gi'r den gas!

Fra Modkraft DEBAT, København

Netværket Sorte Får er nu klar til at vedtage sit grundlag

Det sker på et møde lørdag den 6. kl 15.

Her er de første linjer - læs mere på www.sortefaar.dk

Sorte får er et venstreorienteret netværk mod racisme, ulighed, forskelsbehandling og diskrimination: Vi er mange mennesker – en del af os har aldrig lavet politik før - som har fået nok af den retorik og de politiske signaler, der kendetegner den nuværende politik på socialområdet og det, man kalder udlændinge- og integrationspolitikken.

Vi vil bryde konsensus ved at stille de udfordrende og skæve spørgsmål og få folk til at tænke sig om: Er det virkelig det her samfund vi vil? Et samfund, hvor udvalgte grupper af befolkningen marginaliseres og bliver nogle, der skal udsættes for særlige foranstaltninger alene på grund af den betydning, nogen tilskriver for eksempel etnicitet og religion?

Læs mere her.

torsdag, september 04, 2008

Budget rammer udsatte hårdt

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Skrevet af fe

København skærer på hjemløse, handicappede og børneområdet. Budgetforslag blev fremlagt i går

Et værested for hjemløse skal lukkes, dagcentre for plejefamilier og udsatte børn nedlægges, den årlige grundige rengøring afskaffes og niveauet i kommunens mad sættes ned.

Det er nogle af de besparelser, der truer Københavns udsatte børn og voksne, handicappede, misbrugere og hjemløse til næste år.
Med besparelser for 70,9 millioner kroner, eller omkring fire procent af sit samlede budget, bliver socialområdet hårdest ramt af det budgetforslag, kommunen fremlagde i går.

Læs artikel i Dagbladet Arbejderen.

GÆLD: Dårlige betalere i velhaver-områder

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus

Dårlige betaleres gæld falder i det meste af kommunen, men den vokser i f.eks. Risskov og Mårslet

Både antallet af registrerede århusianere i RKI (Ribers Kreditinformation) og deres samlede gæld fortsætter med at falde. Men der er stor forskel på, hvordan det ser ud i de enkelte dele af kommunen. En opgørelse, som Experian - selskabet bag RKI - har foretaget for JP Århus, viser, at syv områder i kommunen skiller sig ud. Her er de dårlige betaleres samlede gæld steget - visse steder med helt op til 30 pct.

Læs artikel i JP Århus.

mandag, september 01, 2008

Udsatte betaler for tandlægen

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Skrevet af fe

Det står sløjt til med tandsundheden blandt hjemløse og socialt udsatte. Alligevel skal de selv betale, når de vil til tandlægen

Han havde tre tænder tilbage i overmunden og to tænder i undermunden, da han henvendte sig på tandklinikken Bisserne på Mændenes Hjem, et værested for hjemløse i København.

'Der var kun en tand han reelt kunne spise med, og det gør det naturligvis svært at spise sundt og varieret. Det var nedværdigende for ham, når han så sig selv i spejlet og en stor hæmsko i forhold til for eksempel at søge job', siger tandlæge Jørgen Lætgaard til Arbejderen.

Den 41-årige patient fik en protese og et helt nyt liv efter besøget på tandklinikken.

Læs artikel i Dagbladet Arbejderen.

Hvem skal have Hjemløseprisen 2008


Sekretariatet for Hjemløsedagen orienterer:


Hjemløsedagen, der hvert år afholdes den 17. oktober på Rådhuspladsen i København, er der tradition for at hædre en person, en organisation eller et projekt med Hjemløseprisen.

Prisen gives til et menneske, en organisation eller et projekt, der har gjort en helt særlig indsats på hjemløseområdet. Det kan være ved at tage nye initiativer, på en markant måde at blande sig i debatten om vilkårene for de svageste i samfundet, ved at tage sig af svage mennesker på en særlig god måde, eller ved at have gjort et eller andet, som du synes fortjener påskønnelse.

Kender du en eller nogle, du vil indstille til Hjemløseprisen 2008, skal du blot sende din motivation til sekretariatet for Hjemløsedagen.


Adressen er:

OSI – Organisationen af Selvjende Institutioner
Att.: Torben Larsen
Jernbane Allé 54
2720 Vanløse

Eller e-mail: torben@osi.dk