lørdag, september 06, 2008

SF: 300-timers reglen producerer hjemløse

Fra Modkraft DEBAT

Antallet af folk der sættes på gaden stiger, og samtidig viser en ny rapport fra SFI, at mange af de der rammes af 300-timers reglen har problemer med at betale deres husleje og andre regninger. Dybt problematisk, mener SFs socialordfører Özlem Sara Cekic.

Antallet af folk der sættes på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje, er steget eksplosivt i de seneste år. Ifølge en rapport fra SFI er antallet af sager, hvor folk sættes ud af deres lejligheder, steget fra 1499 i 2002 til 2589 i 2006.

”Det er på tide at gøre noget for at undgå, at flere mennesker ender på gaden”, mener Özlem Cekic. Hun er foruroliget over, at en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 20 pct. af de mennesker, der har mistet deres kontanthjælp som følge af 300-timers reglen, har måttet undlade at betale husleje inden for de sidste tre måneder. ”Disse folk ender med at blive sat på gaden, fordi 300-timers reglen underminerer deres økonomi” fortæller Özlem Cekic.

Læs hele artikel i Modkraft DEBAT.

Ingen kommentarer: