fredag, september 05, 2008

300-timers-regel skaber fattigdom

Fra TV2 - Nyhederne
Skrevet af dabu

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er rasende over 300-timers-reglen. Han mener, at den skaber fattigdom og ødelægger integrationen for mange af de svageste indvandrere.

"300-timers-reglen er i uhyggelig grad med til at marginalisere en bestemt befolkningsgruppe. Og den er lavet med henblik på målrettet at ramme en helt bestemt befolknings­gruppe - de svage indvandrere," siger Preben Brandt til bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.

Preben Brandts udtalelser er en reaktion på rapporten "Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere", som er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet.

Af rapporten fremgår det, at 20 procent af de par, der som konsekvens af 300-timers-reglen får frakendt den enes kontanthjælp, inden for de sidste tre måneder ikke været i stand til at betale deres husleje.

Læs artikel (side 12 - 13) i Boligen 9/2008.

Download og læs rapporten: 'Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere' her.

Ingen kommentarer: