tirsdag, september 16, 2008

Ny varmestue i Odense

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Stig Søndersø

CENTRUM: En ny varmestue er formentlig på vej til byen. Den skal ifølge socialrådmand Erik Simonsen blandt andet aflaste kvarteret omkring Pantheonsgade i forbindelse med indvielsen af Kulturmaskinen.

Området har gennem lang tid været belastet af klientellet på Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade, hvor der kommer mange narkomaner, alkoholikere og hjemløse.

Varmestuen er en del af Odense Kommunes Udsattestrategi, hvis formål er at skabe rammer for størst tænkelig social inklusion af de såkaldte udsatte voksne. Socialudvalget overvejer i øjeblikket at lægge den et sted i nærheden af Grønlandsgade.

Udsattestrategien forventes klar til politisk behandling i maj 2009.

Ingen kommentarer: