lørdag, august 30, 2008

Køge holder SM i fodbold for hjemløse

Fra DR Region Sjælland
Skrevet af Sten Jørgensen

Hjemløse fra hele landet mødes i dag i Køge for at spille om Sjællandsmesterskaberne i gadefodbold for hjemløse.

Ti hold deltager, blandt andet fra forsorgshjemmet Karlsvognen i Holbæk, hvor 30-årige Rene ser frem til kampene:

- Man skal være hjemløs eller tilknyttet et forsorgshjem for at være med på holdet. Jeg har selv spillet 1. division, da jeg var 14-16 år som junior. Men men så røg jeg ud i et misbrug og har ikke spillet siden, siger Rene.

Læs hele indslaget på DR Region Sjælland.

tirsdag, august 26, 2008

Klogere på gadens folk

Fra Fagbladet Folkeskolen, København
Af Karen Pedersen

Elever fra Zahles Skole i København møder hjemløse hver dag, når de går til og fra skole. Men hvem er de egentlig, og hvorfor er de havnet på gaden?

Er det koldt at sove på gaden? Hvordan fik du penge til mad? Har du ingen familie, du kan bo hos?

Pegefingrene i festsalen vifter om kap.

Oppe foran står 33-årige Tommy Carlsen og fortæller om sit liv. Han piller ved kasketten og smiler lidt genert til de unge på gulvet.

Læs artikel i Folkeskolen.

mandag, august 25, 2008

Sund kost er for dyr for socialt udsatte

Fra Dagbladet Information, København
Af Asger Liebst

Fødevareprisernes himmelflugt bliver stadig stejlere. Fattige danskere har derfor ikke råd til den nødvendige kvalitet eller variation af mad, hvilket er sundhedsskadeligt, påpeger Rådet for Socialt Udsatte og foreslår et særligt forbrugerprisindeks for fattige

Mad spækket med fedt, tilsætningsstoffer og tomme kalorier - det er, hvad der er råd til, når de fattiges madbudgetter udhules af stigende fødevarepriser.

Da Rådet for Socialt Udsatte for et halvt år siden sagde, at højere fødevarepriser truer de socialt udsattes helbred, byggede bekymringen på en årlig stigning på fødevarepriserne på 6,7 pct. Nu viser de seneste tal fra Danmarks Statistik for juli 2007 - juli 2008, at prisstigningen er oppe på 9,8 pct.

Niels Christian Rasmussen, der er specialkonsulent for Rådet for Socialt Udsatte, siger, at prisstigningen er alvorlig for lavindkomstgrupper, fordi deres udgifter til fødevarer vejer tungere i det samlede husholdningsbudget end hos bedre stillede indkomstgrupper. Mens personer med høj indkomst bruger 11 pct. af deres indkomst til mad, bruger børnefamilier med lave indkomster over 15 pct.

Læs artikel i Dagbladet Information.

Rådet for Socialt Udsattes årsrapport 2008 er udkommet

Nyt fra Rådet for Socialt Udsatte

Rapporten behandler bl.a. følgende temaer: De socialt udsattes dårlige helbred, Nye veje ind på arbejdsmarkedet, Etnicitet og social udsathed, Fattigdom, Den kommunale indsats, Prostitution og kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Rapporten indeholder tillige 22 forslag til forbedringer af de socialt udsattes vilkår.

Rapporten, der er gratis, kan fås ved henvendelse til Velfærdsministeriets Servicecenter telefon 3392 3495.

Download og læs 'Årsrapport 2008' her.

søndag, august 24, 2008

Modstandere af islamisering af Danmark i kamp for grønlænderne

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Grith Jørgensen

Rådhuspladsen i Århus var lørdag middag omdannet til et skakbræt med en sort og hvid lejr på hver sin side. I midten var et helt frit felt, som politiet overvågede nøje.

Den hvide lejr bestod af cirka 20 støtter fra foreningen »Stop islamiseringen af Europa« (SIOE), mens den sorte lejr bestod af en lidt større gruppe unge fra det autonome miljø.

Læs artikel i Århus Stiftstidende.

lørdag, august 23, 2008

Grønlændere udsat for minoritetschikane

Fra Kristeligt Dagblad, København

I løbet af 2007 resulterede en årelang hetz mod en gruppe grønlændere i Århus i, at 10 familier flyttede væk. Eksemplet er enkeltstående i den størrelsesorden, men at de laveste samfundslag tramper på hinanden, er en klar tendens, vurderer ekspert

Af Jon Bøge Gehlert
Grønlændere har tilsyneladende været genstand for systematisk chikane over en årrække i det sociale boligbyggeri Gellerup ved Århus. I 2004 modtog Århus Kommune for første gang henvendelser fra Brabrand Boligforening, der har Gellerup under sit område, om konsekvente chikanerier mod Gellerups grønlandske mindretal fra unge med muslimsk baggrund. Herfra fortsatte chikanerierne over en årrække. Eksemplerne lød på stenkast, hånlige tilråb som ”fuck hjem til Grønland, vi ejer Gellerup”, overfald og røverier. Grønlænderne droppede desuden de ugentlige fodboldkampe om søndagen og fejringen af den årlige nationaldag på festpladsen i Gellerup. Ligeledes på grund af stenkast og chikanerier.

Læs artikel i Kristeligt Dagblad.

fredag, august 22, 2008

OL for socialt udsatte kan fortsætte

Fra DR P4 - Østjylland
Skrevet af Helene Overgaard Krüger

OL for socialt udsatte i Århus kan fortsætte konkurrencerne og uddelingen af guld- sølv og bronzemedaljer uden at frygte et erstatningskrav fra den Olympiske Komite.

OL-betegnelsen er nemlig et beskyttet varemærke, og derfor kræver det tilladelse fra Dansk Idrætsforbund at bruge betegnelsen OL om arrangementet for de socialt udsatte.

Men Dansk Idrætsforbund har i en mail fra Peking her i eftermiddag givet forstander Jacob May fra forsorgscentret Østervang, som står for arrangementet, tilladelse til at bruge OL-navnet.

"I kan roligt gå videre med arrangementet, som vi ønsker jer held og lykke med", skriver Dansk Idrætsforbunds Elitechef, Jesper Frigast Larsen i en hilsen fra Peking.

Læs 'Forsorgshjem i OLs søgelys'.

Drukramte danskere søger ikke hjælp i tide

Fra Dagbladet Nyhedsavisen, København
Af Per Thiemann

Den typiske dansker, der kommer i alkohol-behandling, er en midaldrende mand, der drikker øl og er på understøttelse. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen

Danskere, der drikker for meget, venter i årevis med at søge hjælp.

Mændene har i gennemsnit haft et storforbrug af alkohol i over 15 år, når de kommer i behandling. Det tilsvarende tal for kvinder er godt 12 år. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

»Vi har et massivt alkoholtabu her i landet. Vi har en kultur, hvor man i den grad accepterer, at nogle drikker meget,« siger specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.

Tabuet bremser folk, der måske ville være kommet i behandling.

Læs artikel i Dagbladet Nyhedsavisen.

tirsdag, august 19, 2008

Hjemløse i medaljekamp

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Alice Krøger

Måske har de intet sted at bo. Men deres fødder har fundet deres faste plads i fodboldstøvlerne

Kom igen drenge! råber træneren. Med god grund. Hans lyseblå styrker er presset helt i bund af Sofaligaholdet. Målene rasler ind, og netmaskerne blafrer ved Officersbygningen i Århus.

De neongrønne fra Sofa­ligaen har været for beskedne i valg af navn. Spillerne ligner nogle, der kan langt mere end blot hænge ud på divaneseren. Med snævre driblinger og en sukkerbal serveret for fødderne af en langskægget angriber satser de hårdt på at hjemføre det danske mesterskab i gadefodbold for hjemløse.

Læs artikel i Århus Stiftstidende.

'En folkelig sag'

Kronik i Dagbladet Politiken, København
Af MARIANNE JELVED og MORTEN ØSTERGAARD

Vi radikale fremlægger i dag en 2015-plan for hjælp til sårbare og udsatte mennesker i Danmark

Vi har en idé, og vi har en plan.

Ideen er, at tiden er inde til at prioritere ressourcer og kræfter til fordel for de børn, unge og voksne, der er sårbare og udsatte i vores samfund, og som ikke har det godt. Derfor har vi lavet en plan – ’En social 2015-plan for Danmark’.

Den indeholder 109 konkrete forslag, der vil give flere relevante muligheder for handling og behandling i socialpolitikken end i dag. Målet er at sikre flere og bedre muligheder for et godt liv for sårbare og udsatte børn og unge og voksne, der i dag føler sig ladt i stikken af dem, der skulle have kunnet hjælpe dem.

Den sociale 2015-plan er resultatet af en lang række samtaler og besøg rundt om i landet. Vi har opsøgt rigtig mange professionelle mennesker, fagfolk inden for mange forskellige områder. Og vi har diskuteret viden, erfaringer og forslag til en bedre indsats. Ingen sagde, det ville være nemt. Og en af de garvede gjorde det endda klart, at en særlig betingelse skulle være opfyldt, for at planen skulle lykkes. Hun sagde: »I skal gøre det til en folkelig sag«.

Læs mere i Dagbladet Politiken.

mandag, august 18, 2008

Nyheder om DM i gadefodbold for hjemløse 2008 i Århus

Århus Kommune orienterer
Fra aarhuskommune.dk

X-House vandt guld i danmarksmesterskaberne. Det var holdet fra Esbjerg, X-House, som løb med sejren i det sjette DM efter en nervepirrende forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Se resultaterne fra DM 2008.

Se de mange billeder fra søndag.

Se hele siden på www.aarhuskommune.dk

søndag, august 17, 2008

Her er det vigtigere at være med end at vinde

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Hans Petersen

Så løber de på banen igen. De hjemløse og udstødte spiller om det danske mesterskab i gadefodbold i dag og i morgen søndag i Århus.

Cirka 250 spillere skal betræde gruset på Officerspladsen bag Ridehuset i Århus’ hjerte.

18 hold fra hele landet er med i tre puljer.

Læs artikel i Århus Stiftstidende.

lørdag, august 16, 2008

Socialt udsatte har dårlige tænder

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Ritzau

Det står grelt til med sundheden blandt socialt udsatte personer. Rådet for Socialt Udsatte foreslår sundhedscentre, der er målrettet til den opgave

Man kan ofte kende socialt udsatte personer på deres tænder - eller rettere mangel på samme.

For personer, der på en eller anden måde er sat uden for det almindelige samfund, bruger ikke mange penge på tandlæger.

Læs artikel i Fyens Stiftstidende.

fredag, august 15, 2008

Socialt udsatte behandles dårligt

Fra DR Nyhederne, København
Redigeret af Trine Ruby Laursen

Det er ikke overraskende, at socialt udsatte personer generelt har et dårligere helbred end resten af befolkningen. Men nu viser det sig, at de får en ringere behandling, når de får ondt i maven eller foden hæver.

Det fremgår af Rådet for Socialt Udsattes "årsrapport 2008".

En spørgeskemaundersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed bekræfter den almindelige formodning om dårligt helbred, dårlige sundhedsvaner og dårlige levekår blandt gruppen af socialt udsatte.

Læs hele DRs artikel her.

Gadefodbold for hjemløse

Sand Århus orienterer

Årets Danmarksmesterskab i gadefodbold for hjemløse spilles på Officerspladsen i Århus i dagene 16. og 17. august 2008.

Altså, i den kommende weekend.

Vejrguderne har lovet et rimeligt fodboldvejr, så mød op støt dine favoritter og få en festlig dag med i købet.

Se turneringsplan her.

Se i øvrigt, hvor godt det gik en tidligere gadefodboldspiller her.

Socialt udsatte har dårligt helbred

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Ritzau

Det står grelt til med sundheden blandt socialt udsatte personer. Rådet for Socialt Udsatte foreslår sundhedscentre, der er målrettet til den opgave

Det er ikke overraskende, at socialt udsatte personer generelt har et dårligere helbred end resten af befolkningen. Men det er meget værre end forventet.

Det fremgår af Rådet for Socialt Udsattes "årsrapport 2008", som offentliggøres i dag.

Læs artikel i Kristeligt Dagblad

Karen J: Gellerups grønlænderhetz uacceptabel

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Rasmus Boserup

Muslimer skal ikke have lov til at jage grønlændere ud af Gellerup. Velfærsministeren kræver nu en forklaring fra Nicolai Wammen

Som Århus Stiftstidende tidligere har beskrevet, er grønlændere i flere år blevet chikaneret af unge muslimer i Gellerup. I 2007 tog 10 grønlandske familier konsekvensen heraf og flyttede væk fra diskriminationerne. I et brev til borgmester Nicolai Wammen (S) kræver velfærdsminister Karen Jespersen (V) en redegørelse for, hvorfor det kunne lade sig gøre at hetze familierne ud.

Læs artikel i Århus Stiftstidende.

plus ARTIKLER:
Antiislamister demonstrerer for grønlændere

Strukturreformen rammer udsatte

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Skrevet af fe

Stagnation og tilbagegang for socialt udsatte har fulgt strukturreformen, konkluderer Rådet for Socialt Udsatte

Det er blevet sværere at være misbruger, hjemløs og fattig i Danmark. Stik imod regeringens løfter har strukturreformen ført til ringere vilkår for de socialt udsatte.

Det fremgår, når Rådet for Socialt Udsatte i dag offentliggør sin årsrapport på værestedet Mændenes Hjem i København.

- Vi troede, at strukturreformen ville føre til bedre vilkår for de udsatte, sådan som regeringen lovede. Men hvor der før reformen var en jævn årlig vækst på udsatteområdet i både kommuner og amter, ser vi nu stagnation eller endog tilbagegang, efter at kommunerne overtog amternes opgaver på området, siger rådets formand, Preben Brandt, til Arbejderen.

Læs artikel i Dagbladet Arbejderen.

torsdag, august 14, 2008

Den hjemløse er kommet hjem

Fra Dagbladet Jydske Vestkysten, Esbjerg
Af Mette B. Falther

DET ER GAMMEN: Han har sovet i opgange og iskolde kældre, spist af skraldespandene ved McDonald’s og stjålet fra sin mor for at skaffe penge til stoffer.

I 18 år var Kenny Christensen hjemløs og misbruger. Nu har han eget rækkehus i Rørkjærsgade, fast arbejde på slagteriet, en sort Alfa Romeo og egen lønkonto med hævekort. Og i går var han gom i Jerne Kirke og Pia Christensen hans brud.

Den 43-årige Kenny Christensen friede efter bronzekampen i VM i fodbold for hjemløse, »Ombold«. Det kom i Ekstra Bladet, det kom i UEFA’s fodboldblad, og det kom i »Go’ aften Danmark«.

Læs artikel i Jydske Vestkysten.

BOGNYT: Fra velfærdsstat til fængselsstat

Fra Dagbladet Arbejderen, København
Af Kit Aastrup

Den europæiske strafferetsstat er ved at blive indført i praksis, konkluderer den franske sociolog Loic Waquant i bogen 'Fattigdommens fængsler'

Loic Waquant, som er en fransk sociolog, der arbejder på universitetet Berkley i Californien, har skrevet en nærmest profetisk bog for 10 år siden. Den er nu blevet oversat til dansk af Socialpolitisk Forlag.

I bogen 'Fattigdommens fængsler', påpeger Loic Waquant en udvikling, som han også underbygger med tal, som kun er blevet endnu stærkere efter 11. september 2001.

Læs anmeldelse i Dagbladet Arbejderen.

Bogen er med 133 sider uden noter overkommelig at læse, og den burde være obligatorisk læsning på de sociale højskoler og på politiskoler.

Loic Waquant: Fattigdommens fængsler. 159 sider. 160 kr. Socialpolitisk Forlag 2008.

onsdag, august 13, 2008

Gadehjørnets grønlændere får hjælp

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Rasmus Boserup

En undersøgelse foretaget af Århus Kommune viser, at en stor del af byens grønlændere er socialt udsatte. Nu skal de have hjælp.

Det skal være slut med at se stiltiende til, når grøndlændere falder ud af samfundet i Århus. I de sidste tre år har Socialforvaltningen i Århus Kommune derfor indsamlet viden om socialt udsatte grønlændere i Århus, og konklusionen er klar.

Læs artikel i Århus Stiftstidende.

lørdag, august 09, 2008

Østervangiade 2008

Sand Århus orienterer:

Boformen Østervang i Tranbjerg følger op på de olympiske lege i Beijing - og afvikler ’Olympiade 2008’ fredag den 22. august på boformens sports- og fritidsfaciliteter.

AKTIVITET og TIDSPLAN:

Fodbold: 9:30 - 11:30 og 13:00 - 14:30

Billard: 9:30 - 12:00

Dart: 10:00 - 12:00 Løbende (Deadline kl. 15:00)

Badminton (Alle mod alle): 13:00 - 14:30

Badminton (Hold mod hold): 14:30 - 15:30

Støvlekast:
14:30 - 15:30

Løb ’Søen Rundt’ (1.800 meter): 11:30 - 12:00

Gang ’Søen Rundt’: Start tid endnu ikke fastsat

Stylteløb og brætspil: 14:30 - 15:50 (Løbende)

Der deltager 6 boformer fra det tidligere Århus Amt. Det er Hjørnestenen og Ladegården i Randers, Godrum i Silkeborg, CenterBasen, Tre Ege og naturligvis Østervang i Tranbjerg.

Boformen Østervang er beliggende Trankær Mosevej 25A, 8310 Tranbjerg J (Se link til kørevejledning og kort). Østervang har telefon 8629 2255.

Bybus Linie 1 kører næsten lige til døren.

Kørevejledning (find kort m.m.).

torsdag, august 07, 2008

DM i gadefodbold for hjemløse 2008

Århus Kommune orienterer:


Årets Danmarksmesterskab i gadefodbold for hjemløse spilles på Officerspladsen i Århus - i dagene 16. og 17. august.


Se turneringsplan, deltagerliste og program her:


Dansk velfærdsboom rammer skævt

Fra TV2 News, Odense
Skrevet af Jely

De seneste ti års massive velfærdsboom i Danmark er styret helt uden om en stor gruppe udsatte borgere, der har fået det endnu dårligere i de senere år, skriver Berlingske Tidende.

Mens langt de fleste af os kan se frem til et længere, sundere liv, stiger andelen af rygere og folk med alkoholproblemer blandt arbejdsløse med ingen eller kort uddannelse, førtidspensionister og folk på kontanthjælp. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen om sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte.

"Undersøgelsen viser, at der bør være et øget fokus på borgerrettet forebyggelse i forhold til borgere uden for arbejdsmarkedet," siger projektleder Kirsten Nielsen fra Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Læs indlæg fra TV2 Nyhederne.

Download og læs rapporten: 'Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere' her.

onsdag, august 06, 2008

DF: Penge fra satspulje til pensionister

Fra DR Nyhederne, København
Af Hilmar Vester/Ritzau

Dansk Folkeparti vil i 2009 tage pengene fra satspuljen - også kaldet de svages finanslov

Pengene skal gives til pensionister og førtidspensionister som kompensation for stigende fødevare- og energipriser.

Det vil blive en del af DF's udspil til de kommende finanslovforhandlinger.

På den almindelige finanslov
De udsatte skal i stedet tilgodeses i den almindelige finanslov. Pengene næste år skal så gå til en indkomstregulering af førtidspension og folkepension, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Der er næste år tale om cirka 600 millioner kroner i satspuljen, som ikke er låst af flerårige bevillinger, oplyser han.

Læs mere:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/08/06/172207.htm

tirsdag, august 05, 2008

Vi har brug for hjælp

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Helle Hynkemejer

Valborg, Lille John, Kristian Juul og Per Hansen frygter for fremtiden, hvis varmestuen i Nørregade lukker

Lille John har været hjemløs i tre-fire måneder. Alle hans ejendele ligger i en cykeltrailer, og han sover på gaden hver eneste nat.

Han frygter, hvis varmestuen i Nørregade må lukke.

Så kan jeg hverken komme i bad eller få vasket tøj. Nogen gange sover jeg på natvarmestuen i Pantheonsgade, men der er tit fyldt helt op, fortæller han.

Læs mere:
http://www.fyens.dk/article/1042669:Odense----Vi-har-brug-for-hjaelp

mandag, august 04, 2008

Tiggeriet truer turismen i Århus

Fra Morgenavisen Jyllands-Posten, Århus
Af KASPER SCHÜTT-JENSEN

Forretningsdrivende klager over hjemløses aggressive adfærd i området omkring Store Torv. Tiggeriet kan ødelægge turismen, mener de

Slagsmål, knuste flaske og aggressivt tiggeri. Det er en del af hverdagen på Store Torv, som sigøjnere og hjemløse har gjort til deres faste holdeplads. Nu siger en af områdets forretningsdrivende stop. Thomas Bjørnholt fra tøjbutikken Peak Performance måtte i sidste uge komme et tysk par til undsætning på Store Torv.

Her havde et par berusede hjemløse fat i tyske turister, som de forsøgte at lokke kontanter ud af.

Læs mere:
http://jp.dk/indland/aar/erhverv/article1402330.ece

lørdag, august 02, 2008

Succes skærper konkurrencen blandt de hjemløse

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Lars Henriksen og Freja Bech-Jessen

De hjemløses avis, Hus Forbi, er en stor succes, viser ny undersøgelse. Men succesen har skabt kamp om at vinde retten til byernes bedste salgssteder

De hjemløses avis, Hus Forbi, er en kæmpe succes, både økonomisk og menneskeligt.

Det viser en ny undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, der har talt med knap halvdelen af landets 500 Hus Forbi-sælgere. Hver tredje oplyser, at deres misbrug er faldet, mens hver femte oplyser, at deres helbred er blevet bedre, efter at de er begyndt at sælge avisen.

Samtidig mener langt størstedelen, at de har fået større selvrespekt og bedre styr på deres liv.

Læs mere:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/293515:Danmark--Succes-skaerper-konkurrencen-blandt-de-hjemloese