mandag, august 25, 2008

Sund kost er for dyr for socialt udsatte

Fra Dagbladet Information, København
Af Asger Liebst

Fødevareprisernes himmelflugt bliver stadig stejlere. Fattige danskere har derfor ikke råd til den nødvendige kvalitet eller variation af mad, hvilket er sundhedsskadeligt, påpeger Rådet for Socialt Udsatte og foreslår et særligt forbrugerprisindeks for fattige

Mad spækket med fedt, tilsætningsstoffer og tomme kalorier - det er, hvad der er råd til, når de fattiges madbudgetter udhules af stigende fødevarepriser.

Da Rådet for Socialt Udsatte for et halvt år siden sagde, at højere fødevarepriser truer de socialt udsattes helbred, byggede bekymringen på en årlig stigning på fødevarepriserne på 6,7 pct. Nu viser de seneste tal fra Danmarks Statistik for juli 2007 - juli 2008, at prisstigningen er oppe på 9,8 pct.

Niels Christian Rasmussen, der er specialkonsulent for Rådet for Socialt Udsatte, siger, at prisstigningen er alvorlig for lavindkomstgrupper, fordi deres udgifter til fødevarer vejer tungere i det samlede husholdningsbudget end hos bedre stillede indkomstgrupper. Mens personer med høj indkomst bruger 11 pct. af deres indkomst til mad, bruger børnefamilier med lave indkomster over 15 pct.

Læs artikel i Dagbladet Information.

Ingen kommentarer: