lørdag, august 23, 2008

Grønlændere udsat for minoritetschikane

Fra Kristeligt Dagblad, København

I løbet af 2007 resulterede en årelang hetz mod en gruppe grønlændere i Århus i, at 10 familier flyttede væk. Eksemplet er enkeltstående i den størrelsesorden, men at de laveste samfundslag tramper på hinanden, er en klar tendens, vurderer ekspert

Af Jon Bøge Gehlert
Grønlændere har tilsyneladende været genstand for systematisk chikane over en årrække i det sociale boligbyggeri Gellerup ved Århus. I 2004 modtog Århus Kommune for første gang henvendelser fra Brabrand Boligforening, der har Gellerup under sit område, om konsekvente chikanerier mod Gellerups grønlandske mindretal fra unge med muslimsk baggrund. Herfra fortsatte chikanerierne over en årrække. Eksemplerne lød på stenkast, hånlige tilråb som ”fuck hjem til Grønland, vi ejer Gellerup”, overfald og røverier. Grønlænderne droppede desuden de ugentlige fodboldkampe om søndagen og fejringen af den årlige nationaldag på festpladsen i Gellerup. Ligeledes på grund af stenkast og chikanerier.

Læs artikel i Kristeligt Dagblad.

Ingen kommentarer: