tirsdag, oktober 02, 2007

FOGH glemte de hjemløse

Fra Sand Århus
Af Hans Kristoffersen, webeditor

Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget i dag - var en lovprisning og et skønmaleri af VK(O) regeringens arbejde og indsats.

Det går nærmest ufatteligt godt i Danmark og kursen er sat direkte mod uanede højder for velfærd, tryghed og sand lykke - ifølge statsministeren.

Måske var det fordi, at der var fyldt godt op på kongerækken i tilhørerlogen - hvorfra Hendes Kongelige Høj- og yndighed, Kronprinsesse Mary strålede som en nyslået tyver, at statsministeren ikke turde afsløre:


- at der er en stigende marginalisering i det danske samfund
- at der er en voksende ulighed mellem rig og fattig - og flere reelt fattige
- at flere psykisk syge bliver sat på gaden
- at mange flere unge hjemløse opholder sig på forsorgshjem i for lang tid
- og, at en stor del af de unge hjemløse er af en anden etnisk herkomst end dansk

Han tog faktisk slet ikke orden ’Hjemløs’ i sin mund den 2. oktober 2007.

Det er noget rystende - et i land ’Der faktisk har råd til at købe resten af verden’ - som økonomiminister Thor Petersen(V) ynder at provokere med hver gang et TV-kamera peger på ham.

Hvis nogen har lyst til at læse hele åbningstalen - så findes den her:

http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&h=2&t=14&d=2898&s=1


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg føler mig overbevist om, at Foghs hjerte er markedsorienteret.

Det der er enten stemmer eller kroner i, det får hans bevågenhed.

Sidste år var demonstranterne socialistiske ballademagere. Nu har han opdaget - til sin store overraskelse i øvrigt - at de i stedet er potentielle vælgere.

Så i år er han "faktisk enig med demonstranterne".

Fogh læser mange aviser - det er faktisk i aviserne han finder ud af hvad fokk går op i.

Måske burde han læse "Hus Forbi"?

Anonym sagde ...

Det er rigtig, at Anders Fogh ikke nævnte de hjemløse i hans åbningsdebat, men det betyder ikke, at regeringen har glemt de hjemløse.

VK-regeringen er netop kommet med en hjemløsestrategi, der kort sagt har følgende målsætninger:

1. Ingen hjemløse skal sove på gaden, men have mere fleksible boligtilbud samtidig med, at der skabes bedre flow gennem forsorgshjemmene

2.Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for personer, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte

3. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger

4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud, bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen

se yderligere på www.social.dk

Mange hilsner Hans Andersen socialpolitisk ordfører V