onsdag, oktober 31, 2007

Fattigdom i Danmark

Læserbrev i Århus Stiftstidende
Af Helena Herminia Henvig, SFU-Holstebro, Asagården 42 2.t.v., Holstebro

Danmark har aldrig været rigere end det er i dag. Forbruget stiger, og de fleste kan føle en forskel i deres hverdag, hvor de har råd til at forkæle sig selv.

Men selvom de fleste danskere kan tage del i denne forbrugsglæde er uligheden i Danmark stigende.

Skellet mellem rig og fattig er blevet meget større gennem de sidste ti år, end det længe har været. Når velstanden stiger på den måde som den er steget her i landet, vil det altid være den med lavest indkomst det går ud over. Midt i forbrugsfesten bliver den fattige glemt.

Det er forkasteligt, at hele fem procent af den danske befolkning lever i fattigdom. Og det er ikke kun manden på bænken. Med i de fem procent hører bl.a. kontanthjælpsmodtagere, enlige forsørgere, selvstændige, flygtning/indvandrere og den hjemløse.

Jeg synes, det er uhyggeligt at tænke på, at mens Fogh kan godte sig på Marienlyst, sidder der et sted en enlig mor, som skal vende hver 25 øre for at være sikker på at få hverdagen til at hænge sammen.

Ingen kommentarer: