Fra Kristeligt Dagblad, København
Findes der fattige danskere? En konference om behovet for en dansk fattigdomsgrænse puster i dag nyt liv i debatten om, hvem der fortjener hjælp og hvordan. Svaret afhænger både af politisk ideologi, dansk kultur, penge - og om, hvorvidt vi tør bryde et tabu
Af Lars Henriksen
Det var nemmere dengang, man ikke var i tvivl. Dengang før krigen, hvor ikke alle fik nok at spise eller havde tag over hovedet. Så var man fattig, og så skulle man have hjælp. Grænsen gik der, hvor hjælpen var livsnødvendig.
I dag dør ingen danskere af hverken sult eller kulde, men vi forventer os til gengæld mere af livet end blot at overleve. Og det har løbende rykket grænsen for fattigdom frem til i dag, hvor det mere end nogensinde er et åbent og ømtåleligt spørgsmål, hvorvidt der overhovedet findes fattige, og hvordan de i så fald skal gøres op og hjælpes.
Tag for eksempel en enlig mor på starthjælp, den laveste sociale ydelse. Hun modtager i dag 7400 kroner om måneden. Det skal række til husleje, mad, transport og forsørgelse af et barn. Resultatet kan aflæses i mediernes historier om børn, der ikke kan komme med til børnefødselsdage, fordi der ikke er penge til en gave. Og mødre med et samlet julegavebudget på 100 kroner. Deres muligheder for at deltage i samfundet er begrænsede, men er de fattige?
Læs artikel i Kristeligt Dagblad her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar