torsdag, juli 10, 2008

De Olympiske Lege på Østervang

Nyt fra Østervang i Århus

Østervang i Århus vil gerne gøre opmærksom på, at der afholdes Olympiske Lege på boformen den 22. august 2008.

Der deltager 6 boformer fra det tidligere Århus Amt. Det er Hjørnestenen og Ladegården i Randers, Godrum i Silkeborg, CenterBasen, Tre Ege og Østervang i Århus.

Sæt X i kalenderen.

SAND Århus' NyhedsBLOG vil naturligvis bringe et program for dagen - om kort tid.

onsdag, juli 09, 2008

HOLSTEBRO: Fra chefstol til bænken

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Jens Kirk Pedersen

For seks år siden tog Jan Lauritsen på få måneder den helt store deroute fra chefstol til hjemløs alkoholiker.

Den ene uge mistede Jan Lauritsen sin chefstilling med kort varsel. Det var lige op til en uges ferie på Gran Canaria. Da de kom hjem fra ferie, ville konen skilles.

»Jeg stod tilbage med et hus i Struer uden job og uden hustru,« siger Jan Lauritsen.
Han slog sig på flasken og drak lidt for mange øl. Få måneder efter blev han snuppet for spirituskørsel og mistede kørekortet.

»Jeg mistede alt på tre måneder,« fortæller Jan, mens han sidder og samler holdere af plastic i værkstedet på forsorgshjemmet Skovvang.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080707/DHS/233085099

tirsdag, juli 08, 2008

Det er svært at være hjemløs

Fra TV2 FYN, Odense

Det er svært at være hjemløs - men det kan også være svært for hjemløse at pludselig få en bolig. Det er et dillema, mange hjemløse oplever. Derfor kommer de gerne tilbage til Store Dannesbo: et forsorgshjem for hjemløse.

Se udsendelsen (vælg udsendelsen i menuen 'Set & Sket til højre):
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=9

mandag, juli 07, 2008

K: Hjemløse ud af City

Fra Fyens Stiftstidende, Odense
Af Jane Callesen

Mai Henriksen (K) vil lave ny helhedsplan og bygge ny varmestue uden for centrum

ODENSE: Hjemløse og andre socialt udsatte støjer og er synligt påvirkede. Så længe de holder til i midtbyen, vil borgere og forretningsdrivende være generede af dem.

Derfor bør man slå to fluer med et smæk ved at lave en ny, helhedsorienteret plan for socialt udsatte og i samme omgang bygge en ny varmestue til dem i området omkring Grønlandsgade/Pjentedamsgade.

Det mener Mai Henriksen (K), som netop har taget initiativ til en ny udviklingsplan for socialområdet i Odense.

Læs mere:
http://www.fyens.dk/article/1026357:Odense--K--Hjemloese-ud-af-City

Projekter for udsatte og indsatte danner fælles front

Fra Jyske Vestkysten, Esbjerg
Af Per Guldberg Klausen

Fælles front: Projekterne Fra Udsat Til Ansat og High:five går sammen for at hjælpe socialt udsatte, der har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Begge projekter har hidtil arbejdet for noget nær samme sag. Det ene har forsøgt at skaffe udsatte i form af hjemløse , misbrugere, sindslidende og traumatiserede flygtninge i regulære job, mens det andet primært har arbejdet for at få indsatte sluset ud til en noget nær normal tilværelse.

Men nu slår projekterne 'Fra Udsat til Ansat' og High Five pjalterne sammen og går i fælles kamp for at give udsatte og indsatte bedre chancer på jobmarkedet.
- Vi indgår i et konkret samarbejde om kurser, som skal klæde virksomhederne på til at indsluse socialt udsatte på arbejdspladsen. Samtidig udveksler vi erfaringer og deler viden og netværk, fortæller projektleder Carsten Kjærgaard fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, der er en del af det konsortium, som står bag projekt Fra Udsat Til Ansat.

Det fælles mål er at få socialt udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Målet er at uddanne fælles mentorere, der skal sidde i virksomhederne og sluse udsatte ind i på arbejdsmarkedet.

- Det er vigtigt, at mentorerne anerkender den person, som vedkommende er udvalgt til at hjælpe. Anerkendelsen er en af byggestenene, der kan hjælpe den socialt udsatte med at få fodfæste. Samtidig bliver mentorerne klædt på til at håndtere pludseligt opståede situationer, fortæller uddannelseskonsulent Mette Fogde fra Silkeborg Handelsskole, hvor uddannelsen af mentorere blandt andet sker.

- At være mentor indebærer nemlig også at tackle konflikter og tage de ubehagelige samtaler under fire øjne. Det kan være fordi, vedkommende møder usoigneret op eller ikke møder som aftalt, fortæller hun.

søndag, juli 06, 2008

Danskere: Kirker kan bruges til kultur og hjemløse

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Marie Louise Bruun Jørgensen

Godt 85 procent af danskerne mener "i nogen grad" eller "i høj grad", at tomme kirker kan bruges som koncertsal, teater eller kunsthal. Og når det gælder væresteder for hjemløse, mener 75 procent, at kirkerne vil være velegnede.Det viser tal fra en undersøgelse, Rambøll har lavet for foreningen Bygningskultur Danmark, skriver Berlingske Tidende.

Forskel på land og byAt 70 procent af danskerne samlet set svarer ja til at bruge kirker i deres lokalsamfund til andet end kirkelige formål, overrasker formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen.

Det er bemærkelsesværdigt mange. Men det er altså vigtigt at gøre sig klart, at der er stor forskel på en lille landsbykirke og en storbykirke, siger hun til avisen.

Læs mere:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/290963:Kirke---tro--Danskere--Kirker-kan-bruges-til-kultur-og-hjemloese

torsdag, juli 03, 2008

Løsning uden forbud

Fra Århus Stiftstidende, Århus
Af Ole Jessen

Århus: »Der skal sættes konsekvent ind over for de voksende ­problemer med tiggere, kriminelle og misbrugere i Århus Midtby.« ­Sådan lød det fra socialrådmand Gert Bjerregaard (V) 19. juni.

Siden er »den konsekvente indsats« overfor misbrugerne blevet til en langsigtet løsning, og der kommer ikke noget forbud.

»Misbrugere og de hjemløse er vore egne borgere. De har lige så meget ret til at være i byen som alle andre, så længe de opfører sig ­ordentligt,« sagde borgmester Nicolai Wammen (S) efter et møde med politiet og Cityforeningen, hvor man blev enig om en ekstra indsats mod organiserede udenlandske tigger­bander.

Læs mere:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080702/AAS/486031184