søndag, december 23, 2007

Udstødte østeuropæere i Danmark

Fra TV2-Nyhederne, København
Skrevet af olst

De københavnske gader befolkes i stigende grad af hjemløse og socialt nødstedte mennesker fra Østeuropa, skriver Politiken.

I efteråret blev en polak fundet død på en bænk i Grøndalsparken, og i begyndelsen af december døde endnu en polak efter at have boet på gaden.

Politiken har over en uge optalt 110 østeuropæere på fire forskellige være- og overnatningssteder for hjemløse i København. Spørger man fagfolk i hjemløsemiljøet, skal antallet sættes langt højere.

250 østeuropæere hutler sig lige nu gennem tilværelsen i Københavns parker, S-togs stationer og på opholdssteder for hjemløse. Det vurderer projektleder Martin Skriver fra Morgencafé for Hjemløse samt gademedarbejder Henrik Petersen fra hjemløseavisen Hus Forbi, der dagligt er i berøring med østeuropæere, der ønsker sælgerkort til Hus Forbi.

Læs mere:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-9814837.html?ikon

Ingen kommentarer: