mandag, april 07, 2008

S vil tælle de udsatte hvert år

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Henrik Hoffmann-Hansen

Politikerne har brug for et socialt årsregnskab til at prioritere udfordringerne på det sociale område. Det vil gøre indsatsen for de udsatte mere effektiv, mener Mette Frederiksen (S)

Politikerne famler mere eller mindre i blinde, når de skal prioritere penge til socialt udsatte grupper som hjemløse, misbrugere, psykisk syge, fattige og prostituerede.

Det mener Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen. Hun foreslår derfor nu, at Danmark får et socialt årsregnskab.

- Vi har i forvejen alle mulige opgørelser og statistikker på det sociale område, men det er et problem, at vi ikke har et samlet overblik. Hvor mange fattige er der, hvor mange hjemløse, hvor mange prostituerede? Der har vi behov for mere klarhed, når vi prioriterer udgifter og tilskud til projekter, siger Mette Frederiksen.

Læs mere:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/282507:Danmark--S-vil-taelle-de-udsatte-hvert-aar

Ingen kommentarer: