onsdag, februar 13, 2008

Hjemløse får egen tandlægeklinik

Fra Dagbladet 24Timer, København
Af Sophie Alvi

I fem år har frivillige tandlæger hjulpet københavnske hjemløse i en skurvogn i nordvestkvarteret

Og der er brug for tandlægernes indsats. Mange hjemløse har så store problemer med tænderne, at de ikke kan reddes. Så med hjælp fra eleverne på Teknisk Skoles tandteknikerafdeling ender det ofte med, at de får smilet igen med en protese.

Fra på mandag kommer tandlægearbejdet til at foregå i en ny klinik. Den åbner i Mændenes Hjem i Lille Istedgade med økonomisk støtte på en halv million fra Velfærdsministeriet og 300.000 kroner fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

»Nu kan vi få kontakt til nogle af de allermest socialt udsatte hjemløse. Tandhygiejnen hos hjemløse er under nul,« siger koordinator Kate Caroc.

Ingen kommentarer: