fredag, februar 15, 2008

Hjemløse østeuropæere strømmer til Danmark

Fra Dagbladet Nyhedsavisen, København
Af Maria Thuesen Bleeg

Mindst hver fjerde hjemløs er udenlandsk og der kommer flere endnu. Men vi er ikke parate til at tage imod dem, mener Rådet for Socialt Udsatte

Klokken er 23 og værestedet Oasen på Nørrebro i København forvandler sig til et nødherberg for hjemløse fra Østeuropa.

En 28-årig hjemløs bulgarer spiser en portion champignonsuppe og får varmen, inden han lægger sig til at sove på et liggeunderlag på værestedets gulv. I morgen skal han igen ud og lede efter et job.

Bulgareren er ikke ene om at være udlænding og hjemløs i Danmark, Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at hver fjerde hjemløs er udenlandsk.

Faktisk kan tallet være højere endnu. Et øjebliksbillede viser nemlig, at 5-600 hjemløse boede på gaden i uge seks sidste år. Derudover vurderer Rådet for Socialt Udsatte, at omkring 250 udlændinge bor på gaden. De fleste af dem er fra Østeuropa.

Læs mere:
http://avisen.dk/hjemloese-oesteuropaeere-stroemmer-danmark-140208.aspx

Ingen kommentarer: