tirsdag, februar 05, 2008

Hjemløse østeuropæere får nattely

Fra Kristeligt Dagblad, København
Af Anna Klitgaard

Det er nu muligt for hjemløse østeuropæere at få tag over hovedet. Et nødherberg er blevet oprettet på Nørrebro i København, fordi flere organisationer har set en stigning i antallet af folk fra Østeuropa på natcaféer og varmestuer

Som EU-borgere kan østeuropæerne søge arbejde i Danmark. Dog skal de under opholdet kunne klare sig selv økonomisk, for de har ingen rettigheder til sociale ydelser ud over adgang til akut lægehjælp. Men for flere hundrede er det ikke nok. Ifølge Kirkens Korshær oplever herberger og varmestuer en stigning i antallet af hjemløse østeuropæere i hovedstaden. Derfor har organisationerne bag Hjemløsedagen taget initiativ til et nødherberg, der har til huse på Nørrebro i København.

– Vi har på vores private varmestuer mødt en del mennesker af østeuropæisk oprindelse, blandt andre romaer. Efter vores vurderinger frister de kummerlige kår. Kirkens Korshær kan ikke bare afvise dem, for de har ingen rettigheder her i landet, fortæller korshærschef, Bjarne Lenau Henriksen.

Læs mere:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/276492:Danmark--Hjemloese-oesteuropaeere-faar-nattely

Ingen kommentarer: