tirsdag, februar 26, 2008

Massiv støtte til udsatte børn

Fra Berlingske Tidende, København
Af Philip Egea Flores og Morten Henriksen

Forhandlingerne om satspuljemidlerne faldt ud til de udsatte børns fordel med bl.a. 100 millioner til nye familieambulatorier, ret til psykologbehandling for børn på krisecentre og en overordnet investering på 500 millioner kroner til at skabe ”lige muligheder” for alle unge. Det kan være den sidste fordeling af satspuljen, som vi kender den i dag.

Det skal være lettere at gå fra bistandsklient til bankdirektør, lød et af Anders Fogh Rasmussens overordnede mål for sin tid på statsministerposten, men Danmark har fortsat gevaldige problemer med at skabe mønsterbrydere.Derfor skal der nu tages fat om nældens rod, lyder det fra et bredt flertal i Folketinget, der er blevet enige om at bruge en stor del af de såkaldte satspuljemidler på at få særligt udsatte børn og unge på rette spor. Bl.a. afsætter partierne - der spænder fra Socialistisk Folkeparti til Dansk Folkeparti - 125 millioner årligt til en pulje, de kalder ”lige muligheder for alle”.”Det er simpelthen et koordineret og samlet initiativ for at forsøge at bryde den negative, sociale arv, og det er helt nyt, at vi sætter så massivt ind for udsatte børn.

Læs mere:
http://www.berlingske.dk/article/20080225/danmark/80225153/

Ingen kommentarer: