mandag, februar 25, 2008

SATSPULJEN 2008 - fordelt

Fra Velfærdsministeriet (sm.dk), København

Aftale om satspuljen på det sociale område

Partierne bag satspuljeforliget har indgået en delaftale på det sociale område om udmøntning af satspuljen for 2008

Lige muligheder - styrket indsats over for udsatte børn og unge
Satspuljepartierne er enige om, at der skal sættes ind med en styrket indsats over for udsatte børn og unge. En væsentlig del af de lige muligheder er at styrke den tidlige indsats, de udsatte børn og unges netværk og indsatsen over for forældrene.

Satspuljepartierne afsætter derfor 630 mio. kr. over 4 år, til en forebyggende og tidlig indsats over for udsatte børnefamilier samt en række initiativer, der styrker ressourcerne hos udsatte børn og unge.

Hjemløsestrategi
Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for at fjerne hjemløshed. Formålet med indsatsen er, at ingen borgere skal leve et liv på gaden.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 500 mio. kr. over 4 år. Midlerne anvendes til etablering af boliger og socialpædagogiske indsatser for målgruppen. Udviklingen i hjemløsheden følges lokalt og på landsplan i perioden.

Næste nationale hjemløsetælling finder sted i 2009.

Læs mere:
http://www.social.dk/global/nyheder/Nyhedsarkiv/2008/SM/Satspuljen_2008.html

Ingen kommentarer: